Samarbejdet er vores fundeament på Munkensdam - vil du bygge med?

fuldtid
Samarbejdet er vores fundeament på Munkensdam - vil du bygge med?
  • Kolding kommune
  • Akseltorv 1 6000 Kolding

Er det naturligt for dig at gå borgeren i møde og arbejde ud fra det der er vigtigt for ham eller hende?
Er du god til at inddrage og samarbejde med pårørende, som oftest er en vigtig del af borgernes liv?
Og har du lyst til at være én del af et fagligt fællesskab og et godt kollegaskab, så læs videre.


Hvem er vi på Munkensdam?:

På Munkensdam ønsker vi, at borgerne oplever selvværd, værdighed, selvbestemmelse og ansvar for eget liv. Derfor er vi optaget af, hvordan vi sammen med borgerne og deres pårørende kan skabe gode rammer omkring livet, der leves på Munkensdam med udgangspunkt i ”Borgerens Centrum”. Derfor er det også vigtigt at du kan tænke kreativ og være løsningsorienteret i en omskiftelig hverdag, så vi til hver en tid forsøger at give borgerne den bedst mulige tilværelse ud fra deres ønsker.

Vi har fokus på nysgerrighed, respekt og gensidigt ansvar. Det præger vores tilgang til både borgerne og hinanden i hverdagen. Ud over at vi vægter fagligheden højt, har vi ligeledes en forventning om, at du kan samarbejde. Samarbejde for os er: at alle tager medansvar i at løse opgaverne, hvordan vi mødes i fællesskaber, håndterer uenigheder, medansvar for stemningen i huset og respekterer hinandens forskelligheder.

På Munkensdam holder Herkules Klubben også til. Vi har stor glæde af at holde fælles aktiviteter på tværs af plejehjemmet og Herkules Klubben og vi prioriterer fysiske aktiviteter for både borgerne og for personalet.

Selvværd og sammenhæng

Du bliver ansat i Senior-, Sundheds-, og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores vision: Selvværd og sammenhæng i alt hvad vi siger og gør. Det er en vision, som du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens 5 leveregler, som er:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 

  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 

  • Det er borgerens plan/aftale 

  • Sæt fællesskabet i spil 

  • Gå borgeren i møde 

Du kan læse mere om Selvværd og Sammenhæng her.

 

Vores forventninger:

Vi forventer, at du er autoriseret social- og sundhedsassistent, men vigtigst af alt er det, at du har den rette personlighed og motivation til at skabe og bidrage til en meningsfuld hverdag og et værdifuldt liv for borgerne på Munkensdam. Vi forventer, at du er en holdspiller, der kan samarbejde på tværs i huset og med vores samarbejdspartnere udefra. Derfor vægtes dine samarbejdsevner og motivation på samme niveau som din faglighed.

Ud over ovenstående, lægger vi særligt vægt på følgende:

  • At du kan samarbejde med borger, pårørende, kolleger og ledelse med blik for relationer og fælles ansvar

  • At du arbejder ansvarligt og målrettet efter vores leveregler

  • Møder udfordringer med et åbent sind og kan kommunikere anerkendende – også når det er svært

  • Kan træffe beslutninger selvstændigt og stadig tænke ind i fællesskabet

  • Tager initiativ til at gå i dialog med borgere om at skabe stjernestunder og få ting til at ske

  • Har en positiv og anerkendende livsindstilling

  • Kan reflektere over egne og borgernes handlinger i et trygt og udviklende fællesskab

  • Udviser empati og nærvær – også i en hverdag med mange ”bolde” i luften

Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion

  • En arbejdsplads med høj faglighed, kompetenceudvikling og en fælles forståelse for, hvordan vi skaber tryghed og kvalitet sammen

  • En kultur hvor samarbejde og relationer er grundlaget for vores faglighed og måden, vi løser kerneopgaven på, og altid med blik for at forbedre det eksisterende

  • Tæt samarbejde med borger, pårørende, kolleger og ledelse

Løn og ansættelsesvilkår

Vagterne er primært i dagvagt, men i forbindelse med ferie og sygdom kan der forekomme enkelte aftenvagter. Derudover vil der være faste weekendvagter i arbejdsplanen.
Vi vil så vidt det er muligt være fleksible i forhold til at finde en fordeling der passer godt for dig.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer.


Vil du vide mere?

Vi giver også gerne en kop kaffe/te/vand og en rundvisning, så ring endelig, så finder vi tid i kalenderen til dig.
Du er velkommen til at kontakte for at høre mere om stillingen.
Plejehjemsleder Mette Eskildsen. Telefon: 40 31 11 46
Gruppeleder Vivi Fyhn. Telefon: 61 15 43 40

 

Ansøgningsfrist: den 26. oktober
Samtalerne finder sted på Munkensdam, Tøndervej 102 og de forventes afholdt den 28. oktober og 29. oktober om formiddagen.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1.december 2025.


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind