Om stillingen:
Gantech A/S søger en dygtig og dedikeret Salgstekniker/konstruktør til vores afdeling beliggende i Ribe. Vi er førende leverandør og specialist i produktion af delemner samt totalløsninger i stål og metal. Hos os vil du få mulighed for at arbejde med en avanceret maskinpark og dygtige håndværkere, der hver dag leverer innovative løsninger til en bred vifte af industrier. Som Salgstekniker/konstruktør får du det overordnede ansvar for en ordreproces fra modtagelse til levering, og du vil spille en central rolle i at udvikle og styrke vores position som foretrukken underleverandør. Vi er 100% underleverandør til en bred vifte af industrier, hvor ikke 2 kunder er ens. Vi sætter stor ære i at tilpasse os ethvert behov. Nogle kundeprodukter, kender vi som var det vores eget produkt, mens andre er engangsprojekter.
Arbejdsopgaver:
Dine arbejdsopgaver består bl.a. i konstruktion/design og teknisktegne kundeprodukter. Mange tegninger er blot produktionsklargøring af et kundeemne, og andre gange er vi med i konstruktionsfasen fra ide til færdigt produkt.
Du skal kunne levere en solid og valid teknisk sagsbehandling, herunder udarbejdelse af tilbud, ordremodtagelse og tilvejebringe nødvendige specifikationer samt planlægning af realistisk workflow i henhold til aktuel belastningssituation.
Du skal udvise godt købmandskab for at opnå størst muligt dækningsbidrag og opfølgning undervejs og efter levering samt vidensdele erfaringer.
Din profil:
Hvorfor vælge Gantech?
Gantech er en underleverandør, der tilpasser sig ethvert kundebehov – fra langvarige partnerskaber til unikke engangsprojekter.
Du kommer til at arbejde i et innovativt miljø med avanceret maskinpark og dygtige kolleger, der er klar til at implementere de løsninger, du aftaler med kunderne.
Vi tilbyder et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø med gode løn- og arbejdsforhold samt rig mulighed for faglig udvikling.
Vi er en social ansvarlig virksomhed, hvor vi passer på hinanden og vores omkringliggende samfund.
Ansøgning og kontakt:
Rekrutteringsprocessen håndteres af Jobdanmark og rekrutteringsspecialist Mette Breum Krogh, som kan kontaktes på 7912 4565. Upload dit CV og ansøgning via ”Ansøg nu” hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Arbejdsstedet er vores fabrik i Ribe, beliggende på Industrivej 72, 6760 Ribe. Ansættelsen er på fuldtid.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen som en del af vores dedikerede team på Gantech. Vær med til at skabe løsninger til fremtiden!