Har du en passion for vin og gastronomi, og vil du bruge den i en selvstændig salgsrolle, hvor du får direkte kontakt til nogle af Danmarks mest spændende restauranter? Så har ATOMWINE en unik jobmulighed til dig.
ATOMWINE søger en salgs- og vinkonsulent til Østdanmark, primært hovedstadsområdet, som kan blive en nøglespiller i virksomheden. I rollen får du ansvar for at:
Besøge restauranter og skabe salg gennem faglig formidling og stærke relationer.
Afholde smagninger og facilitere vinoplevelser for restauranterne og deres kunder.
Repræsentere ATOMWINE på vinmesser i Danmark.
Arbejde selvstændigt fra hjemmekontor og planlægge din egen hverdag uden overvågning.
Være fleksibel med arbejdstider, når det passer kunder og events.
Du får fokus på et bredt og spændende kundegrundlag i hovedstadsområdet – fra ambitiøse top-restauranter og kvalitetsbistroer til større restaurantkæder midt i en af verdens mest spændende madscener. Stillingen kræver derfor både en solid faglig viden om vin og en forståelse for forskellige typer af kunder og deres behov. Du bliver en central del af et tæt samarbejde med ATOMWINE’s direktør, Tom Pedersen og virksomhedens salgskonsulenter – sammen sikrer I, at kunderne får den bedste rådgivning på tværs af hele landet. Stillingen aflønnes med en attraktiv fast løn. Ønskes en mindre provision forhandles dette individuelt.
Passion, kompetence og vine i verdensklasse
Vi søger først og fremmest dig, der har en stærk passion for vin og gastronomi. Du har formentlig allerede arbejdet i en lignende rolle i branchen, men ønsker mere frihed i dit arbejde – kombineret med tæt sparring i et erfarent og engageret team. Der er flere kvalifikationer, vi værdsætter, men det vigtigste er din passion, dit engagement og din evne til at skabe værdi for kunderne. Vi leder efter dig, der er:
En energisk, resultatorienteret og selvstændig relations-sælger.
Passioneret omkring vin og gastronomi og kan tale direkte ind i restauranternes hverdag.
Drevet af høje standarder og har en stærk faglig stolthed.
Pligtopfyldende og med solid integritet.
Klar til at repræsentere ATOMWINE med professionalisme og entusiasme.
Bliv en del af noget ekstraordinært indenfor vin og gastronomi.
ATOMWINE inviterer dig ind i en verden med exceptionelle vine og tætte kunderelationer. Her får du en central rolle i arbejdet med nogle af verdens mest anerkendte producenter, mulighed for personlig og faglig udvikling – og chancen for at skabe unikke vinoplevelser for et bredt spektrum af restauranter og kunder, der deler din passion. Du får mulighed for at:
Aktivere salget af et stærkt bredt sortiment af topproducenter fra hele verden i kombination med formidlingen af absolutte verdensstjerner som bl.a. Château Lafleur, Soldera Case Basse og Klaus Peter Keller.
Træde ind i en nyoprettet stilling med fokus på hele Østdanmark – i tæt sparring med teamet.
Direkte kontakt til nogle af de mest spændende restauranter i Danmark
Et arbejde i en virksomhed, der har sat standarden for kvalitet og ekspertise i vinimport i mere end 20 år
Mulighed for at besøge producenterne bag et unikt sortiment og afholde eksklusive vinsmagninger.
Rekrutteringsprocessen faciliteres af COLO A/S. Har du spørgsmål til stillingen er til du velkommen til at kontakte direktør Tom Pedersen fra ATOMWINE på +45 2331 1410 eller Recruitment Director i COLO A/S Jesper M. Hartmann på +45 2019 4204.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat,
Om ATOMWINE
ATOMWINE har siden starten haft ét klart mål: At udvælge de bedste vine fra de regioner, der arbejdes med. Fokus er på vinbønder, der brænder for kvalitet og og ikke går på kompromis, og som flytter grænser i deres områder. ATOMWINE’s vine er førende i deres områder, fortæller historier og har karakter.