SALGSKONSULENT / SÆLGER EKSPORT (Export Sales Consultant)
Der bliver i de kommende år flere ældre, og der vil blive stillet større krav til hjælpemidlerne til både de ældre og handicappede. Med et program af højkvalitetsprodukter, specielt inden for bad- og toiletbrug, er HMN i en god position til at udbygge sin andel af dette vækstmarked.
Vi søger en salgskonsulent til at være ansvarlig for vores eksportsalg. Vi har importører i en række lande i Europa samt lande som Australien og New Zealand. Salgskonsulenten har ansvaret for at motivere og hjælpe de nuværende importører samt finde nye importører i de lande, hvor det er relevant.
Du tilbydes:
En stilling i en af hjælpemiddelbranchens ældste virksomheder. Vi fremstillede vores første produkt i 1934 og fortsætter med at udvikle os. Vores produkter ligger alle i det højeste kvalitetsniveau, med stor genbrugs værdi og med stor bruger- og hjælper venlighed. Prioriteten er at lave produkter, der holder længe, kan genbruges og hjælper mennesker med behov for hjælp indenfor hygiejne hjælpemidler, herunder bade-/toiletstole, badebænke, mm.
- Se mere om virksomhed og produkter på www.hmn.dk
Dine arbejdsopgaver:
Du får ansvar for den daglige kontakt til alle eksportkunder/-emner. Kunderne er professionelle importører/distributører af hjælpemidler/rehab produkter. Din kundekontakt er derfor B2B-orienteret.
Servicering og udvikling af eksisterende eksportkunder.
Identificering af nye eksportkunder.
Planlægge og arrangere messer, samt deltage på blandt andet Rehacare-messen i Düsseldorf.
Foretage kundebesøg i udlandet, herunder fremvisning af produkter og træning af vores kunder.
Lave virtuelle kundemøder og produktdemonstrationer.
Varetage produktfremvisninger og møder med udenlandske kunder i firmaet i Brøndby.
Der er anslået 30 rejsedage pr. år (varierer efter behov).
Aflønning er fastlønnet + provision.
Du refererer til vores Direktør. Arbejdsstedet er HMN a/s, Midtager 22, 2605 Brøndby.
Dine kvalifikationer:
Der er intet specifikt krav til uddannelse, da de praktiske salgs-/eksportevner vægtes højere i dette job.
Du har en handels-/salgsbaseret baggrund, en god teknisk indsigt og kan sætte dig hurtigt ind i vores produktsortiment.
Ambitiøs, troværdig og tillidsvækkende.
Meget udadvendt og serviceminded.
Du kan kommunikere de fordele, vores produkter giver på en klar og entydig måde.
Arbejder struktureret og målrettet, både salgsmæssigt og administrativt.
Er dynamisk og evner at have mange aktiviteter i gang samtidigt.
Fokuserer på muligheder frem for begrænsninger.
Engelsk på højt niveau i skrift og tale er et krav.
Kørekort til alm. bil er et krav.
Send venligst:
Ansøgning samt C.V.
Mærk ansøgningen ”Export Sales Consultant” og mail den til: info2@hmn.dk.
(NB! Send venligst IKKE en ansøgning igennem LinkedIn, Please do not apply via LinkedIn)
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.
HMN a/s
Midtager 22, 2605 Brøndby www.hmn.dk