Brænder du for B2B-salg, har du en stærk teknisk forståelse og erfaring med opsøgende salg? Vil du stå i spidsen for at drive og udvikle salget i Danmark og udlandet – særligt i det norske maritime marked og i Tyskland? Så er det måske dig, vi leder efter som ny salgschef hos Hydraflex.
Vores nuværende salgschef har søgt nye udfordringer, og vi ønsker nu at fortsætte den styrkede salgsindsats – både i Danmark og på udvalgte eksportmarkeder. Med reference til vores administrerende direktør får du som vores nye salgschef ansvaret for både udvikling og eksekvering af salgsstrategien i tæt samarbejde med ledergruppen, som du bliver en del af. Du vil samtidig tage del i den operationelle salgsindsats, og sikre at vi lykkes med salgsstrategien.
Blandt dine vigtigste opgaver kan nævnes:
Som vores nye salgschef har du erfaring med teknisk B2B salg, gerne fra hydraulik eller tilsvarende maskinindustri. Din uddannelse er ikke afgørende, men det vil være en klar fordel at have teknisk flair med evnen til at forstå tekniske problemstillinger. Det er vigtigt, at du har et internationalt mindset, og begår dig ubesværet på dansk og engelsk - og gerne tysk og/eller norsk. Du er fleksibel og rejser gerne for at møde både nye og eksisterende kunder, som du bygger stærke relationer til.
For at få succes i stilingen er dine personlige kompetencer vigtige, og vi har en forventning om, at du er:
Strategisk og operationel
Du evner at arbejde både i helikopterperspektiv og på gulvet. Du kan udvikle og eksekvere en salgsstrategi – og samtidig selv tage kontakt til kunder og lukke ordrer. Du trives i et job, hvor du både tænker stort og handler hurtigt.
Resultatorienteret og proaktiv
Du går til opgaven med et tydeligt salgsfokus og motiveres af at skabe vækst. Du venter ikke på, at telefonen ringer – du tager selv kontakt. Du ser muligheder og tager initiativ – uden at gå på kompromis med kvalitet og relationer.
Relational og tillidsvækkende
Dine kunder oplever dig som troværdig og løsningsorienteret. Du formår at opbygge langvarige kunderelationer – særligt i brancher, hvor partnerskab og faglighed er afgørende. Du er lyttende, nysgerrig og dygtig til at følge op.
Robust og selvstændig
Du trives i en mindre organisation med stor handlefrihed og direkte indflydelse. Du tager ansvar og arbejder selvstændigt, men er også en holdspiller, der samarbejder tæt med både ledelse og interne funktioner.
Vi tilbyder
Spændende arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på, at den enkelte selv tager ansvar. Vi er kendt for høj kvalitet, stor faglighed og langvarige relationer med vores kunder. Vores løsninger skræddersyes til kundens behov, og vi kombinerer solid teknisk viden med et stærkt fokus på service. Vores dygtige medarbejdere er hjørnestenen i vores evne til at levere teknisk komplekse løsninger præcis, når de er nødvendige.
Hos Hydraflex er vi engagerede i at være samfundsansvarlige. Vi arbejder aktivt for at skabe muligheder for dem, der er ude af arbejdsmarkedet, og vi er dedikerede til at uddanne nye, dygtige medarbejdere for fremtiden.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Esben Kristensen på tlf. 87276443.
Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, og samtaler holdes løbende. Du søger stillingen ved at klikke på "søg jobbet", udfylde formularen og vedhæfte CV og ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hydraflex A/S er en del af AC Group A/S
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.