Sales Executive - Visma IMS, Højbjerg

fuldtid
Sales Executive - Visma IMS, Højbjerg
  • RCKT ApS
  • Åbogade 15, 8200

Motiveres du af længerevarende salgsprocesser, hvor produktkendskab, faglighed og relationer er afgørende for succes? Brænder du for software og det udbytte software giver kunderne? Vil du arbejde i en branche i vækst og i en virksomhed med succes og store ambitioner? Læs videre og blive klogere på denne mulighed…

Om Visma IMS

Visma IMS (20 medarbejdere) er grundlagt i 2001 og er siden 2019 en del af Visma-koncernen, Nordens førende leverandør af softwareløsninger til effektivisering og digitalisering af arbejdsgange. Virksomheden udvikler og leverer dokument- og sagsstyring - samt hjælper offentlige og private virksomheder med at håndtere digital post sikkert og effektivt.

Med base i Højbjerg, Aarhus, bliver du en del af et engageret miljø, hvor samarbejde og vidensdeling på tværs af flere Visma-selskaber er en naturlig del af hverdagen.

Om stillingen

Som Sales Executive hos Visma IMS refererer du til lederen af Customer Succes og  bliver en central drivkraft i virksomhedens fortsatte vækstrejse. Stillingen er med fokus på nysalg, hvor du får et strategisk mandat til at identificere, bearbejde og vinde nye kunder i både offentlige og private segmenter.

Du får støtte fra virksomhedens Customer Success-team på kundemøder samt et tæt samarbejde med marketing omkring kampagner, materiale og lead-generering. Samtidig får du mulighed for at indgå i tværgående samarbejder i Visma-koncernen, hvor synergier på tværs af forretningsområder styrker indsatsen.

Rollen indebærer kontakt med beslutningstagere på flere niveauer - både ledelse og slutbrugere - og kræver, at du kan agere som trusted advisor, der kombinerer forretningsmæssig indsigt med forståelse for digitalisering og procesoptimering. Oparbejdelse af domæneviden er derfor også et væsentligt element i rollen.

I forbindelse med on-boarding vil du sammen med ledelsen udarbejde en personlig handlingsplan og succeskriterier for rollen.

Kort om dig

Stillingen henvender sig til kandidaten, som har flere års erfaring med salg til private og offentlige kunder, hvor der oftest er tale om længerevarende salgsprocesser fra den første kontakt til endelig aftale. Det er fordel, hvis du har erfaring med offentlige udbud samt ESDH men ikke et krav. Måske har du selv erfaring med sagsbehandling, journalisering, GDPR eller måske salg af ERP, CRM og lignende. Der kan være flere veje ind.

Du har formentlig en relevant kortere eller videregående uddannelse, hvor du har opnået gode kommunikationsevner, en teknisk forståelse og indsigt i forretnings-processer.

Personligt ser du en stor værdi i at sælge på baggrund af faglighed og produktindsigt, og du har et kommercielt mindset, hvor du drives af at skabe ny forretning. Stillingen indebærer en stor del selvledelse og selvmotivation, men du er bevidst om, at du lykkes bedre i samarbejde med dine kollegaer og kollegavirksomheder.

Dansk og engelsk i skrift og tale er nødvendigt.

Visma IMS tilbyder

En moderne arbejdsplads, med alt hvad dertil hører. Du tilbydes en attraktiv lønpakke samt en fantastisk kantine, hvor frokosten tilberedes af egne kokke.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø i Visma IMS og samtidigt en del af Visma-koncernen, hvor der fremadrettet også vil være gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt.  

Ansøgning

RCKT Talent Acquisition er partner på denne rekruttering. Er du interesseret, er du velkommen til at sende dit CV via vores system. Eventuelle spørgsmål kan stilles til Nicholai Johannsen på nj@rckt.dk eller +4530464951.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind