Vil du sammen med os arbejde med værdiansættelse af erhvervsejendomme? Og ønsker du at arbejde med administration og være en del af en organisation, hvor dit digitale mindset bliver bragt i spil? Så tilbyder vi et job med udvikling og et rigtig godt arbejdsmiljø Arbejdet i Vurderingsstyrelsen Du bliver en del af et stort team, som arbejder med værdiansættelse af landets erhvervsejendomme og ejerboliger med erhverv, og du vil derfor få en hverdag, som byder på meget sparring og vidensdeling inden for det ejendomsvurderingsretlige område. Vi arbejder i åbne kontorlandskaber med flexible seating, og vælger vores plads ud fra dagens opgaver og behov for samarbejde. Kerneopgaven er ejendomsvurdering i alle dens facetter, og du vil sammen med teamet, være med til at sikre en ensartet, juridisk og vurderingsfaglig opgavevaretagelse.
Vi lægger vægt på et godt onboarding forløb og en grundig oplæring, hvor du, igennem tæt sparring med dine nye kolleger, kan blive fortrolig med vores sager, som du får mulighed for at fordybe dig i.
I samarbejde med dine kolleger kan dine opgaver blive:
- forberede og foretage vurderinger af ejerboliger med erhverv og erhvervsejendomme
- gennemføre klagesagsbehandling og genoptagelsessager
- være behjælpelig i opgaveløsningen på andre ejendomstyper
- formidle vurderinger og besvare henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere
Om dig Du har en relevant videregående uddannelse med en professionsbachelor i skat, erfaring fra finans eller ejendomsbranchen, offentlig administration e.lign. En fordel er det dog, at du har interesse for fast ejendom, forståelse for planlovgivning, lovfortolkning, tal og skriftlig formidling. Du har et digitalt mindset og er komfortabel med brugen af nye IT-værktøjer og teknologier, der kan understøtte og effektivisere processer. Herudover har du erfaring med administration- og lettere sagsbehandlingsopgaver.
Derudover trives du i et højt tempo og kan bevare det gode humør, også når planerne ændrer sig. Du arbejder struktureret, serviceminded og målbevidst. Endelig falder det dig naturligt at kommunikerer klart og arbejde tæt sammen med dine kolleger, hvor I deler viden og hjælper hinanden.
I Vurderingsstyrelsen tilbyder vi At du bliver en del af et hjælpsomt og uformelt arbejdsmiljø, hvor sparring, faglig udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi tilbyder ansvar, læring og mulighed for at skabe netværk i forvaltningen, mens du gør en reel forskel - alt sammen med en nærværende ledelse og med fokus på balance i arbejdslivet.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 2. januar 2026. Der kan indgå personprofilanalyse i samtaleforløbet.
Tiltrædelse er med opstart pr. 1. marts 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Charlotte Gustafsson på telefon 7237 0546.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din arbejdsplads er placeret på Universitetsvej 2, 4000 Roskilde.
Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.
Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen her.