Har du indsigt i land- eller skovbrugsdrift med interesse for at arbejde med ejendomsvurdering og sagsbehandling, så har du et godt fundament for at blive en del af vores Land- og Skovbrugsgruppe i enten Trekroner eller Herning. Om jobbet Du kan se frem til at blive en del af et team med mange forskellige faglige- og personlige egenskaber, der alle har det til fælles, at vi brænder for værdiansættelse af ejendomme.
I samarbejde med dine kolleger bliver dine opgaver bl.a. at:
- forberede og udføre vurderinger af land- og skovbrugsejendomme
- gennemføre klagesagsbehandling og genoptagelsessager
- formidle vurderinger og besvare henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere
- være behjælpelig i opgaveløsningen på andre ejendomstyper.
Om dig Du har en relevant videregående uddannelse indenfor skov- og landbrug som fx agronom eller agrarøkonom. Alternativt har du en baggrund med en professionsbachelor i skat eller erfaring fra finans eller offentlig administration. Du kan også have en erhvervsuddannelse indenfor kontor og offentlig administration med interesse for lovfortolkning, skøn, tal og formidling eller være uddannet ejendomsmægler eller jurist. Herudover har du erfaring med administration- og lettere sagsbehandlingsopgaver.
Vi vægter, at du har en god forståelse af livet på landet, idet vurderingerne især er båret af daglig anvendelse. Derudover trives du i et højt tempo og kan bevare det gode humør, også når planerne ændrer sig. Du arbejder struktureret, serviceminded og målbevidst. Endelig falder det dig naturligt at kommunikerer klart og arbejde tæt sammen med dine kolleger, hvor I deler viden og hjælper hinanden.
I Vurderingsstyrelsen tilbyder vi At du bliver en del af et hjælpsomt og uformelt arbejdsmiljø, hvor sparring, faglig udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi tilbyder ansvar, læring og mulighed for at skabe netværk i forvaltningen, mens du gør en reel forskel - alt sammen med en nærværende ledelse og med fokus på balance i arbejdslivet.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 2. januar 2026. Der kan indgå en personprofilanalyse i samtaleforløbet.
Tiltrædelse er med opstart pr. 1. marts 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: funktionsleder Trine Hyldgaard K. Jørgensen (Roskilde) på telefon 72 37 47 22 eller funktionsleder Morten Høgh Kristoffersen (Herning) telefon 72 38 86 71.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet reference og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Universitetsvej 2, 4000 Roskilde eller Brændgårdsvej 10, 7400 Herning. Du bedes markere, når der ansøges, hvilke af lokationerne der søges til.
Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.