Sagsbehandlere til Digital og Operativ Transformation i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i København eller Karup

fuldtid
Sagsbehandlere til Digital og Operativ Transformation i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i København eller Karup
  • Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
  • Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Sagsbehandlere til Digital og Operativ Transformation i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i København eller Karup

Vil du være med til at styrke Forsvarets kampkraft og har du teknisk forståelse og lyst til at arbejde med digitalisering, internationale samarbejder og komplekse systemer.

Så er det måske dig vi søger til at indgå i et team, der skal understøtte en af Danmarks vigtigste digitale og operative transformationer.

Om os

Digital og Operativ Transformation (DOT) er et program, der blev sat i gang i midten af 2025 for at gøre Forsvaret mere digitalt og datadrevet. Programmet skal både bygge en ny digital infrastruktur og sikre, at Forsvaret er klar til fremtidens teknologiske og operative krav – både nationalt og i samarbejde med NATO.

I første omgang handler det om at lægge et solidt digitalt fundament, flytte eksisterende IT-systemer over på nye løsninger og sørge for, at der er styr på ting som datasikkerhed, arkitektur og samarbejde med industrien.

DOT arbejder tæt sammen med militære myndigheder og NATO, bl.a. for at sikre, at vores systemer passer sammen med NATOs og lever op til kravene til moderne krigsførelse. En vigtig del af arbejdet er at sikre, at de digitale løsninger faktisk styrker Forsvarets evne til at løse opgaver – hurtigt, sikkert og effektivt.

Alt det praktiske bag programmet, som planlægning, økonomi og personale, håndteres af et programsekretariat.

Om stillingen

Når du starter hos os, bliver du en del af Multi Domain Operations-sektionen, hvor vi skaber sammenhæng mellem Forsvarets operative behov og den digitale verden. Vi sørger for, at operationer, digitalisering og samarbejde på tværs af domæner understøttes bedst muligt – altid med NATO’s krav og standarder i centrum.

I rollen hjælper du med at omsætte forretningens behov til konkrete krav og at skabe forståelse mellem de operative miljøer og de tekniske systemer. Du bidrager til, at Forsvaret kan udnytte data og teknologi effektivt og med NATO og på tværs af operative domæner.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Koordinere og samarbejde med operative myndigheder for at styrke den tværgående brug af data og teknologi på tværs af domæner.
  • Behandle krav og forventninger og fungere som bindeled mellem den operative og tekniske verden.
  • Udarbejde og udvikle procesbeskrivelser, der understøtter Forsvarets operative opgaver.
  • Deltage i tværgående aktiviteter og bidrage i testteam – enten som teknisk eller operativ specialist.
Det tilbyder vi:

  • En varieret hverdag med nye udfordringer og opgaver, hvor du samarbejder bredt både internt og eksternt.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med dyb indsigt i krydsfeltet mellem operationer og digitalisering.
  • Fleksibilitet til at balancere hjemmearbejde og fysisk tilstedeværelse.
Du må forvente en del rejseaktivitet i både ind- og udland i forbindelse med møder og samarbejde.

Om dig

Du har en akademisk uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau og trives med at skabe struktur i komplekse opgaver. Du er analytisk, selvstændig og samarbejdsorienteret, og du formår at kommunikere klart både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

En baggrund som reserveofficer betragtes som en fordel.

Du kan også være kaptajn med relevant baggrund inden for ovenstående. Alternativt er du erfaren premierløjtnant, der er klar til udnævnelse.

Dine kompetencer

  • Du kan arbejde selvstændigt og i teams.
  • Du er ansvarlig, fokuseret og leverer resultater.
  • Du trives i en omskiftelig hverdag med forskellige opgaver.
  • Du kan håndtere komplekse problemstillinger på en forståelig måde.
  • Du tager initiativ og tænker kreativt, samtidig med at du holder fokus på målet.
Ansættelsesvilkår

Bemærk at stillingen er slået op både militært og civilt.

Militært besættes stillingen efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajn/kaptajnløjtnant. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale.

Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Dit faste tjenestested, vil som udgangspunkt være i København eller Karup.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fg. Afdelingschef Esben Andersen på telefon 5150 1268
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår som officer, kan du kontakte HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og ansøgningsfristen er 3. november 2025.

Ansøgningsfrist: 3. november 2025.
Vi afholder samtaler umiddelbart efter fristens udløb.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025 eller snarest derefter.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser som PDF-filer.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Vi ser meget frem til at høre fra dig.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.



OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Log ind