Er du god til at bevare overblikket og håndtere flere opgaver på én gang, samt navigere i et komplekst sagsområde, der ofte involverer flere niveauer og samarbejde på tværs af styrelser? Etablissementsområdet er et vigtigt område, der i de kommende år får mere opmærksomhed og derfor har vi brug for dig til at hjælpe os. Om os Landsdelsregion Øst er en militær myndighed i Hjemmeværnet, med ansvar for indsættelse af landstyrker i den østlige del af Danmark, under Hærkommandoen. Landsdelsregionen består af seks hærhjemmeværnsdistrikter, alle organiseret som bataljonsstabe, placeret med fem på Sjælland og én på Bornholm. Herudover er der underlagt to lokale afdelinger, og ét særligt støtte- og rekognosceringskompagni.
Vores hovedkvarter er placeret på Kastellet i hjertet af København.
Vores primære opgave er, at støtte Forsvaret og dets opgaveløsning; Landsdelsregion Øst og hjemmeværnsdistrikterne er komponenter i totalforsvaret, og støtter civilsamfundet, herunder Politiet, bl.a. i forbindelse med pludselige hændelser af voldsom karakter, f.eks. større ulykker, ekstreme vejrforhold l og terrorangreb.
Om stillingen Herunder fremhæves nogle af de områder, du kommer til at arbejde med:
- Selvstændig analyse og sagsbehandling i relation til etablissementsdriften.
- Koordinering af driften med øvrige myndigheder og Forsvaret Etablissementsstyrelse.
- Koordinering og vejledning omkring regionens prioritering af opgaver.
- Koordinering med sikkerhedsofficer ved sikkerhedsrelaterede projekter/opgaver.
- Vejlede og yde bistand til samarbejdet med de enkelte etablissementspartnere omkring etablissementsdriften og mindre vedligeholdelsesopgaver.
- Vejledning og støtte omkring -distriktets behov for sikringsskabe, kontorinventar og lagermateriel, herunder containere.
- Gennemføre eftersyn af bygninger ved behov.
- Deltagelse i kontrol og besigtigelse af våbenopbevaringsfaciliteter.
Om dig Du har en kontoruddannelse og flere års erfaring som sagsbehandler og du har interesse i etablissement området. Måske har du kendskab til Forsvaret fra tidligere ansættelse, og erfaring med Forsvarsministeriets koncern -gerne mere specifikt til Hjemmeværnet.
Det er værdsat, hvis du har viden og erfaring i brugen af SAP DeMars og Workzone. Hvis du ikke tidligere har arbejdet med Workzone, så skal du være indstillet på at tage uddannelsen hertil.
Du sætter pris på en afvekslende hverdag. Du viser initiativ og løser arbejdsopgaverne på egen hånd. Du arbejder struktureret og går op i at levere et godt produkt med sans for kvalitet og service. Du er omstillingsparat og møder på arbejde med godt humør.
Daglig arbejdstid er mandag til fredag imellem kl. 08:00-15:24.
Der kan lejlighedsvis forekomme over- og weekendarbejde, og det aftales fra gang til gang.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i København, Kastellet.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt”, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Christian Thor Schlichting på telefon 7221 7237 eller på mail LRGNE-CHOLG@MIL.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 8. december 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og gerne fra den 1. januar 2026. Vi venter gerne på den rette ansøger.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HJEMMEVÆRNET
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.