Er du dygtig til sagsbehandling inden for fysisk træning og præstationsoptimering og kan du bringe ”best practice” fra felten i spil? Så er du måske den vi søger til Koordinationssektionen ved Center for Militær Fysisk Træning! Om os I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse.
Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personale, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.
Vi er Forsvarets kompetencecenter inden for træningsfysiologi, præstationsoptimering, militær fysisk støtte og uddannelse. Vi har en struktur med erfarne medarbejdere, både civile og militære, der besidder viden inden for fysisk træning, fysioterapi og uddannelse. Vores center uddanner soldater og enheder i forebyggelse, restitution, belastningsstyring, samt korrekt anvendelse af soldatens udstyr.
Rundt i landet har vi på flere tjenestesteder militære fysiske støtteteams som består af en træningsvejleder og en fysioterapeut.
Vi har en målsætning om, at alle soldater skal besidde en fysisk operativ parathed. Med det mener vi, at soldatens fysik skal kunne modsvare den konkrete arbejdsbelastning.
Vores mål er, at Forsvarets personale skal besidde viden og færdigheder til at fremme egen og kollegers robusthed, resiliens og fysisk parathed, samt effektivt at kunne håndtere egne skader og smerter.
Om stillingen Du indgår i en sektion, der varetager alle øvrige opgaver og sagsbehandling inden for det træningsfysiologiske felt, herunder studie- og udviklingsvirksomhed, konceptudvikling, den militære idræt i Forsvaret, Invictus Games, projekter, kommunikation, logistik mm.
Som sagsbehandler i sektionen har du vores studie- udviklingsvirksomhed og sagsbehandling som omdrejningspunkt.
Dine primære opgaver er, at:
- bistå med gennemførsel af studie- og udviklingsplanen.
- bistå med udarbejdelsen af faglitteratur, videnskabelige artikler og koncepter.
- gennemføre sagsbehandling af henvendelser vedrørende militær fysisk træning og beslægtede områder fra eksterne interessenter.
- rådgive inden for arbejds-/træningsfysiologi, ergonomi og præstationsoptimering i forbindelse med brugerafprøvninger og rammeaftaler.
- bidrage med at skabe overensstemmelse mellem uddannelsesdokumentation og produkter/faglitteratur inden for militær fysisk træning.
- deltage i relevante kongresser og symposier nationalt som internationalt med henblik på at indhente og dele viden, samt etablere nye og vedligeholde eksisterende faglige netværk i relation til det militære træningsfysiologiske fagområde.
- støtte uddannelsesproduktionen.
Om dig Du har en relevant akademisk baggrund som eksempelvis Cand.Scient. i Idrætsvidenskab eller humanfysiologi, samfundsvidenskab, sundhed eller tilsvarende.
Du har erfaring med at udarbejde produkter af høj faglig karakter.
Derudover forventes det at:
- du har erfaring med projektarbejde og sagsbehandling, gerne i en militær kontekst.
- du er en tydelig kommunikator, som kan udtrykke sig kort og klart i skrift såvel som i tale på flere niveauer.
- du har et helhedsorienteret perspektiv og evner at håndtere flere opgaver samtidigt uden at miste overblikket.
- du har erfaring med at samarbejde med kollegaer med vidt forskellige baggrunde, hvor gensidig respekt for dig er en essentiel forudsætning for samarbejdet.
- du god til at analysere og løse komplekse problemstillinger og udfærdige faglig solide oplæg til produkter og løsningsforslag.
- du skaber løsninger, der fremmer trivsel og effektivitet.
Vi forventer, at du er i stand til arbejde sammen med andre og har en høj grad af ansvarlighed, samt at du kan samarbejde på tværs af myndigheder og interessenter.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret, måske fra en lignede stilling andetsteds i Forsvaret, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder dig - Et job i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation med fokus på højt fagligt niveau
- Spændende og varierede arbejdsopgaver med mulighed for kompetenceudvikling.
- En organisation, med engageret socialt fællesskab, som lægger stor vægt på din trivsel, læring og udvikling.
Ansættelsesvilkår Bemærk: stillingen er slået op både civilt og militært.
Ansættelsen som civil sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er på Svanemøllens kaserne, København Ø.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Militær koordinations sektion Chefkonsulent, Henriette Hasselstrøm på telefon 5085 1044.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848 eller via mail fps-jup@mil.dk
Ansøgningsfristen er den 22. april 2025 og vi forventer at afholde samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning i dag.
Stillingen er til besættelse den 1. juni 2025 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.
Læs mere om Forsvarets Sanitetskommando her:
FSK