Sæsonmedarbejder til kundeservice
Havehandel.dk (Bødkeriet A/S) – Holstebro, Nybo Bakke 3
Har du lyst til at arbejde med kunder, webshop og digitale værktøjer – og være en del af et stærkt team i en virksomhed i vækst? Hos Bødkeriet A/S søger vi en serviceminded sæsonmedarbejder til vores kundeservice, der har mod på en travl og lærerig periode.
Vi producerer og leverer bigbags med sand, grus, jord, flis og mange andre havematerialer til både private og erhvervskunder i hele Danmark. Vores ambition er at være danskernes foretrukne valg, når det gælder online køb af bigbags til haven.
Du bliver en del af et mindre team på 5 personer i et roligt og moderne kontormiljø i Holstebro, hvor vi vægter samarbejde, høj kundeservice og løbende udvikling af vores webshops.
Dine arbejdsopgaver
Du får en alsidig hverdag med både kundekontakt og opgaver relateret til vores webshops.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Besvarelse af kundehenvendelser via telefon og e-mail
Ordrebehandling, fakturering og håndtering af reklamationer
Dropshipping og kontakt til dropship-leverandører
Ad hoc-opgaver og mindre udviklingsopgaver på webshoppen
Der vil være god oplæring, så du bliver tryg i både opgaver og systemer.
Vi søger dig, som…
Har en naturlig flair for IT og kan lide at arbejde med digitale værktøjer
Er nysgerrig på AI og gerne vil arbejde med værktøjer som fx ChatGPT i hverdagen
Er smilende, serviceminded og kan lide at tale med kunder
Arbejder struktureret, kan holde hovedet koldt og samtidig skabe en god kundeoplevelse
Er lærenem, hurtig på tasterne og trives med at arbejde i flere forskellige IT-systemer
Erfaring fra online kundeservice eller salg er et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er engageret, positiv, stabil – og har lyst til at være en del af et mindre team, hvor alle tæller.
Du får…
Et spændende job i en sund og stabil virksomhed, der driver flere webshops og en fysisk butik:
Havehandel.dk – blandt Danmarks førende producenter af bigbags til både B2B og B2C
AZGarden.de, AZGarden.se – vores svenske og tyske webshop.
Den fysiske butik Holstebro Sand og Grus
Hos Bødkeriet A/S bliver du en del af et team, hvor vi:
Prioriterer fællesskab og gode relationer
Har en uformel omgangstone
Holder sociale arrangementer
Hjælper hinanden og sørger for en god hverdag – også når der er travlt
Praktiske informationer
Ansættelsesform: Sæsonansættelse til og med august 2026 – med mulighed for fastansættelse.
Tiltrædelse: medio/ultimo januar 2026 efter aftale
Arbejdstid: 37 timer pr. uge (mulighed for flere timer) Forventet arbejde på 1-2 helligdage omkring påske.
Løn: Konkurrencedygtig timeløn + feriepenge og overarbejdstillæg (afregnes via stempelur)
Bopæl: Gerne Holstebro eller omegn
Ansøgningsfrist: senest 15. januar 2025
Ansøgning
Kan du se dig selv i rollen?
Så send din ansøgning samt relevante bilag (fx CV, udtalelser og eksamensbeviser) til:
Teamleder for kundeservice, Trine Graversen, job@havehandel.dk Mærk ansøgningen: “Sæsonmedarbejder kundeservice”
Bonuspoint hvis du sender en kort videohilsen, hvor du præsenterer dig selv 😊
Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at skrive til os på samme mail.