Har du lyst til at være med til at sikre, at Rudersdal fortsat er en smuk og ren kommune at bo og færdes i, så har du nu muligheden for at blive vores kommende medarbejder.
Om jobbetVi søger en medarbejder til at være med til at passe vores fem kirkegårde i de kommende måneder og hjælpe os igennem gransæsonen.
Rudersdal Kirkegårde er en del af Rudersdal Kommunes driftsafdeling, Park og Vej. Rudersdal Kirkegårde består af Søllerød Kirkegård, Vedbæk Kirkegård, Birkerød Kirkegård, Assistens/Søholm Kirkegård og Høsterkøb Kirkegård. Dine arbejdsopgaver vil variere mellem grønne vedligeholdelsesopgaver samt grandækning. Herudover vil dine opgaver også indebære kontakt med pårørende, modtagelse af kister, urnenedsættelser og begravelser.
Din profilDu skal have viden og erfaring inden for grøn vedligeholdelse. Maskinkendskab vil være at foretrække.
Det er vigtigt, at du som person er positiv, engageret og har gode samarbejdsevner, da du sammen med dine kolleger skal planlægge og løse de mange forskelligartede opgaver. Det er samtidig vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og både kan og vil tage et ansvar for arbejdspladsen.
Du har IT kundskaber på et rimeligt niveau, da vi bruger flere IT-værktøjer i dagligdagen. Vi har blandt andet en app, hvori de forskellige ad-hoc opgaver tildeles – ligesom man kan orientere sig i gravsteder og aftaler ved samme app.
Om Park og VejI Rudersdal Kommunes driftsafdeling, Park og Vej udfører vi blandt andet ren- og vedligeholdelse af kommunens veje, parker, kirkegårde og øvrige grønne områder. Desuden udfører vi forskellige serviceopgaver for resten af Rudersdal Kommune.
Vi er for øjeblikket ca. 90 engagerede medarbejdere.
Vi er organiseret i selvstyrende teams med både faglærte og ufaglærte kolleger.
Om Rudersdal KommuneRudersdal Kommune er kendetegnet ved at være en dynamisk, udviklende og visionær arbejdsplads.
Vi værdsætter og værner om et godt arbejdsmiljø, og du vil få dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer.
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårVi søger sæsonarbejdere, 37 timer ugentligt med start snarest muligt. Ansættelsen er tidsbegrænset indtil 31.12.2025.
Arbejdsstedet kan være på alle fem kirkegårde, men du vil blive tilknyttet en af kirkegårdene som dit primære arbejdssted.
Der forekommer lørdagsarbejde, og du skal til enhver tid have gyldigt kørekort B.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: afholdes løbende.