Sælger 30 timer

deltid
Sælger 30 timer
  • SPORT 24 Midtjylland
  • Vestergårdsvej 10 10, 7330 Brande

Spil sammen med SPORT 24 OUTLET Brande som vores nye sælger

SPORT 24 OUTLET i Brande søger lige nu en dedikeret sælger på 30 timer med fokus på kunder og butiksdrift – og med mulighed for at øge til 37 timer over tid.

Vi leder efter dig, der brænder for mennesker, salg og en hverdag fyldt med energi og bevægelse.

Din primære opgave bliver at sikre den daglige drift og give vores kunder en oplevelse, der sidder i kroppen – og ikke bare i indkøbsposen. Har du erfaring med visuel merchandising eller interesse for SoMe, er det et ekstra plus!

 

“Jeg gør ikke forskel på folk – men jeg kan lide at gøre en forskel for folk.”

Kan du mon genkende dig selv i den sætning? Det håber vi.

Her gør vi nemlig ikke forskel på vores kunder, men vi vil til gengæld gerne gøre en forskel for dem, så de let og billigt kan anskaffe sig præcis det sportstøj, de går og mangler – og gå fra butikken med en god oplevelse.

SPORT 24 OUTLET lægger stor vægt på at sælge bevægeglæde og give kunden en rigtig god oplevelse i vores butikker. Salg er vigtigt – for det lever vi af – men den gode kundeoplevelse er vigtigere. Og den leverer du.

 

Vi håber, at du … (men ikke et krav)

  • har tidligere erfaring med at arbejde i butik – meget gerne indenfor sport.
  • har lyst til at arbejde med mennesker og passion for salg.
  • ser folk i øjnene og møder dem åbent med et smil – både kunder og kollegaer.
  • er fleksibel og loyal overfor din arbejdsplads og vil hjælpe, når der er brug for det.
  • har let ved at danne gode relationer – for den evne bruger vi hver eneste dag.
  • er handlekraftig og tager gerne initiativ for at få alt det praktiske i butikken til at spille (vareeksponering, -opfyldning osv.).
  • har dekorativ erfaring eller flair for visuel opstilling – eller lyst til at lære det.
  • er nysgerrig på (eller har erfaring med) SoMe og vil bidrage til butikkens synlighed.
  • er måldrevet, dedikeret og konkurrenceminded. Vi vil nemlig så gerne drive SPORT 24 endnu længere sammen med dig.
  • kan fremvise en straffeattest – så er formalia også på plads.

Fair play på holdet

Det skal være fedt at gå på arbejde hos SPORT 24 – også for dig! Du bliver en vigtig del af det hold, der hver dag får butikken til at køre som smurt.

Vi er helt nede på jorden, elsker et godt grin og har ingen tykke manualer – så alle i butikken får lov at tænke selv og hjælpe hinanden.

Vi skal nok hjælpe dig godt i gang og introducere dig til produkterne og dine opgaver. Vi glæder os til at tage godt imod dig og gøre dig til en del af holdet. Sammenhold og en god teamkultur er noget, vi prioriterer højt – for det spiller jo bare bedst, når vi spiller sammen, ikke?

 

Sådan søger du

Stadig interesseret?

Spids den elektroniske blyant og send en ansøgning til os, hvor du fortæller lidt om, hvem du er, og hvorfor du ser dig selv hos os.

Det er jo DIG, vi ansætter. Så hvem er du?


Ansættelse: 1. oktober 2025
Ansøgningsfrist: Vi kalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.

 

Log ind