Har du et sabbatår og lyst til et job med mening, hvor du gør en forskel i hverdagen for andre? Så er du måske den, vi søger.
Vi leder efter en husassistent, der primært skal stå for rengøring og oprydning i huset.
Stillingen er på fuldtid, med mindre du har et andet ønske, så kan det aftales ved en evt. ansættelse. Jobbet er primært i dagtimerne, men du skal være indstillet på, at der ved arrangementer kan være enkelte weekender og aftner.
Din mødetid vil primært starte fra kl. 07:00 i hverdagene – nogle dage kan man aftale at møde senere hvis det passer bedre.
Om osSpecialcenter Baunegården er et botilbud for voksne borgere med forskellige udfordringer, og ligger under Skanderborg Fællesskabernes døgntid for psykiatri og misbrug.
For os er det vigtigt at skabe et hjemligt miljø med omsorg og nærvær, og her spiller rengøring og orden en vigtig rolle. Som medarbejder bliver du en del af et team med søde kolleger, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på, at alle bidrager til fællesskabet.
Om stillingen- Rengøring af fællesområder, køkkenerne mm
- I ferieperioder hjælpe du i borgernes lejligheder.
- Oprydning og holde orden i depoter.
- Pakke varer ud og hjælpe med at fylde op.
- Hjælpe til med tøjvask for borgerne.
- Klargøring til møder og måltider.
- Løse små ad hoc-opgaver i huset.
Vi søger en kollega, som- evt. har et sabbatår og ønsker et meningsfuldt job.
- er smilende, venlig og hjælpsom.
- kan lide at skabe orden og holde rent.
- er fleksibel og møder stabilt.
- evt. har erfaring med rengøring, men absolut ikke et krav.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor- du får et fleksibelt job, hvor du selv kan være med til at planlægge arbejdstiden inden for rimelighed og i sammen råd med dine kollegaer
- du får mange søde kolleger og et godt arbejdsmiljø.
- jobbet er alsidigt, og hvor ingen dage er ens.
- du får grundig oplæring, så du føler dig tryg i opgaverne.
Praktiske oplysningerHar du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Line Damgaard på telefon 24 26 90 57. Du er også meget velkommen til at komme forbi og se stedet – så vil vores husassistent Lene med glæde vise dig rundt.
Stillingen ønskes besat pr. 1. september eller snarest muligt herefter.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist15. september 2025, men da vi holder løbende samtaler, vil annoncen blive fjernet, når vi har fundet den rette.
Specialcenter Baunegården er en del af Skanderborg Fællesskaberne under Skanderborg Kommune. Se mere på
Skanderborg Fællesskabernes hjemmesideOm Skanderborg FællesskaberneI Skanderborg Fællesskaberne arbejder vi ud fra en fælles kerneopgave; vi skaber mulighed for, at borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser mestrer deres liv bedst muligt.
Vores bo-, samværs- og aktivitetstilbud spænder bredt. Fælles for alle vores tilbud er, at de har fokus på det enkelte menneskes behov, resurser, håb og drømme.
Vi har et stærkt, ambitiøst og bæredygtigt arbejdsfællesskab, hvor vi fletter vores fagligheder sammen om kerneopgaven. For at vi kan lykkes med det, arbejder vi ud fra værdierne vis tillid, skab relationer, del resurser og tænk nyt.
Det gode fællesskabVi insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Derfor dyrker vi det gode kollegaskab med fælles aktiviteter på tværs af vores afdelinger, blandt andet med en årlig temadag, undervisningsforløb og faglige sparringsnetværk.
Uden for arbejdstiden deltager vi desuden i begivenheder som Midsommerstafet, Tæl Skridt-kampagnen og Padel, og hvert år arrangerer vores aktivitetsudvalg sommerfest, julefrokost og andre aktiviteter med fokus på hyggeligt samvær.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.