SAABU Natur søger Værkstedsassistent 37 timer 1 november

fuldtid
SAABU Natur søger Værkstedsassistent 37 timer 1 november
  • Natur - SAABU
  • Bækvej 10, 6430 Nordborg

Hvem er du?
Du har en relevant faglig håndværksmæssig uddannelse gerne suppleret af pædagogisk erfaring / uddannelse. Du kan have masser af erfaring eller være helt ny på området. Det vigtigste er, at du har noget fagligt og personligt at byde på, og at du vil bidrage med alt det, du indeholder. Og så skal du have erfaring med eller være villig til at lære.

Hvad er meningen?
For dig er den, at få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med dygtige kolleger. Du gør en forskel, der har betydning for beboernes livsudfoldelse og selvopfattelse, og du er med til at skabe et ressourceorienteret og udviklende arbejdsfællesskab som rummer alle borgere.
For medarbejderne (borgerne) er den at møde et fleksibelt medmenneske, der tager udgangspunkt i netop deres opfattelse af det gode arbejdsliv, og som forstår og kan agere fagligt i forhold til netop deres personlige udfordringer.
For SAABU er den at få glæde af din særlige faglighed, dine gode ideer, og dit personlige input. Vi har brug for dig til at medskabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, ejerskab, ansvarlighed og stolthed.

Hvem er vi
SAABU er Sønderborg Kommunes tilbud om beskyttet beskæftigelse på handicapområdet. Vores opgave er at skabe arbejdsfællesskaber, hvor borgerne kan opbygge eller udvikle en arbejdsidentitet, samt personlige, sociale og faglige kompetencer.

SAABU har både interne og eksterne tilbud. Du finder os derfor både på de traditionelle beskyttede værksteder SAABU Østerlund i Nordborg, SAABU Natur i Sjellerup og SAABU Møllestedgård i Sønderborg. Og du finder os i BILKA, i Humlehøj hallen og på Kær Vestermark, hvor vi samarbejder med Center for Verdensmål.

Vi har også medarbejder, der arbejder selvstændigt på flere virksomheder.

SAABU har samlet 36 ansatte og 153 pladser.

Hvad tror vi på:
Vi tror på at alle mennesker ønsker at indgå i fællesskaber af værdi, både for dem selv og andre.

Vi tror på, at alle ønsker at udvikle sig og at bidrage til det nære fællesskab og det omgivende samfund i det omfang, det er muligt for dem.

Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer til personlig vækst.

Vores tilbud handler om beskæftigelse:
Uanset hvad baggrunden er for, at man modtager tilbud i SAABU, arbejder vi ud fra et beskæftigelsessigte. Ikke fordi borgerne nødvendigvis har en fremtid på arbejdsmarkedet. Men fordi beskæftigelse skaber udvikling hos den enkelte og værdi for det omgivende samfund

I SAABU er man medarbejder
Tilbuddene i SAABU er oprettet efter Serviceloven. I princippet er borgerne derfor ikke ansat. Men sådan ser vi ikke på det. I SAABU er man medarbejder, og man er hver dag med til at producere varer og tjenesteydelser af høj værdi for vores kunder

Om SAABU Natur
SAABU Natur har til huse på en tidligere gård i Sjellerup, tæt på Guderup og Nordborg.
Beskæftigelsen omhandler naturpleje, kundeopgaver som græsslåning, hæk klipning, fjerne ukrudt mv. produktion af pil og pileprodukter, dyrehold (heste, geder, høns, div. kæledyr), bær og frugtproduktion, biavl og honningproduktion, forarbejdning af fødevarer (marmelader, sylteprodukter, likører, honning, mjød, æblemost), kreative produktioner i naturmaterialer samt drift af gårdbutik. Der er ca. 45 borgere og 8 medarbejdere og i perioder PAU elever.

Den ledige stilling er i vores ude-gruppe. Derfor skal du have lyst og evner til at arbejde inden for:
  • Naturpleje
  • Haveopgaver ved erhverv og private kunder
  • Deltage i køkkenhaven
  • Deltage i bi og honningproduktion.
Der vil endvidere være opgaver i forbindelse med borgertransport til og fra SAABU Natur, så det er påkrævet, at du har almindeligt kørekort.

Vi har som ambition at man som personale oplever
  • en legende tilgang til arbejdet, hvor det er tilladt at prøve og fejle
  • et refleksivt miljø, hvor ideer og faglige overvejelser er i højsædet
  • at have stort ansvar med den nødvendige, støttende og anerkendende opfølgning
  • at lære og udvikle sig fagligt gennem hverdagsinnovation
  • faglig respekt, nysgerrighed og videbegærlighed
  • at gøre en forskel hver dag
  • højt til loftet og højt humør

Vil du være med
Og er du indstillet på helt overvejende at arbejde på hverdage indenfor tidsrummet 8.00 – 16.00? Så send os en ansøgning. Den vil vi glæde os til at læse.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ansættelsesdato 1. november 2025.

Yderligere oplysninger fås ved afdelingsleder Michael Egeberg Jensen på telefon 20 27 10 30

Ansøgningsfrist 28.09.2025, Vi forventer at afholde samtaler d 30.09.2025

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

Log ind