Rybners AMU kursuscenter er i rivende udvikling og søger derfor endnu en dygtig kollega til vores salgs- og fullservice afdeling i Esbjerg. Så har du flair for de administrative processer og brænder du for god virksomhedsservice? Så har du nu muligheden for at blive en del af en spændende og dynamisk uddannelsesorganisation. Som Konsulent hos Rybners får du en nøglerolle i vores udvikling indenfor AMU- aktiviteter og vores digitale online kursusudbud. Herved vil du være del af at sikre god virksomhedsservice, koordineret kompetenceudvikling og at løfte medarbejdere i forhold til de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet.
Du vil blandt andet skulle varetage følgende:
Ansvarsområder - Dialogmøder og oplæg hos nye og eksisterende kunder.
- Virksomhedsservice, support og rådgivning.
- Salg af kursusforløb til nye og eksisterende kunder.
- Salgsaktiviteter og indsatser
- All-around salgsarbejde – Heriblandt udarbejdelse af tilbud og ordrer.
- Afdækning og udarbejdelse af tilskudsansøgninger til diverse puljer og fonde.
- Bidrage til udviklingen af afdelingen.
Personlige og faglige kvalifikationer - Du er en stærk og energisk formidler samt imødekommende og positiv med et højt servicegen.
- Du har erfaring med salg og motiveres af at lykkedes med din opgave og yde den bedste service og rådgivning for vores kunder.
- Du har erfaring med at holde oplæg for små og store forsamlinger.
- Du er en teamplayer og trives i et team, hvor mange opgaver løses i fællesskab og hvor vi spiller hinanden gode.
- Du formår ligeledes at arbejde selvstændigt og tage initiativ til at igangsætte og løse opgaver på egen hånd.
- Du befinder dig godt i en omskiftelig hverdag, hvor du skal samarbejde på tværs af snitflader.
- Du kan håndtere en til tider hektisk hverdag og holde hovedet koldt i travle perioder.
- Du tager medansvar for det gode arbejdsmiljø og bruger dine kompetencer, der hvor behovet er.
- Du har gode IT-kompetencer og har flair for administrative systemer.
- Du er velformuleret i skrift og tale.
- Du har kørekort og adgang til bil.
Hvad kan vi tilbyde Din kommende stilling er ikke bare en jobmulighed, men en chance for at være en del af en stor alsidig organisation, hvor du vil indgå i et dynamisk team, hvor udvikling er i fokus.
Du vil have mulighed for at forme din stilling og bidrage til udviklingen, mens du nyder godt af fleksible arbejdsforhold.
Rybners tilbyder flextid, der inkluderer betalte pauser.
Vi lægger desuden vægt på et godt arbejdsmiljø, og afholder løbende sociale arrangementer.
Du vil blive sat grundigt ind i dine ansvarsområder og vil følge en løbende oplæringsplan.
Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) af 14. maj 2025, samt Cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-s) af 5. juli 2024. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.
Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.
Forud for ansættelse vil du elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.
Ansøgning Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på
"Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.
På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.
Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge jobbet.
Tiltrædelse snarest muligt og ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Rikke Kristensen på tlf. +45 29 13 06 68 eller Kursuschef Camilla Eve Jessen på tlf. +45 20 71 51 78.