RUC er i gang med at omlægge integrationer mellem it-systemer til at ske via vores Integrationsplatform (iPaaS) i Azure og søger derfor to udviklere til at bistå det øvrige udviklerteam med opgaven. RUC er i gang med to store it-projekter, der medfører en række omlægninger i it-arkitekturen. Dels har projektet Modernisering af it (MIT) betydet opgraderinger og udskiftninger af en række it-systemer og dels medfører implementeringen af et nyt studieadministrativt system (Nyt SIS), at en række randsystemers integrationer skal omlægges til iPaaS forud for selve implementeringen af Nyt SIS.
RUC DigitalAfdelingen er en del af RUC Administration og tæller pt. 45 fuldtidsansatte medarbejdere. I RUC Digital har vi en uformel omgangstone og en bred kontaktflade til det øvrige universitet. Vi lægger stor vægt på at have et fagligt skarpt og inspirerende arbejdsmiljø med mulighed for at deltage i mange spændende projekter inden for en bred vifte af driftstekniske områder og udviklingsprojekter. Vi varetager it-drift og udviklingsopgaver inden for forskning, undervisning og administration, til Roskilde Universitets godt 6.800 studerende og ca. 970 ansatte.
Du vil blive en del af et udviklingsteam på seks personer, der både deltager i udviklingsprojekter og varetager løbende vedligehold af systemer. For så vidt muligt bliver du allokeret til udviklingsprojekterne, som står for udviklingen af integrationer via iPaaS men kan også indgå i øvrige udviklingsopgaver, når der er behov
ArbejdsopgaverDine hovedopgaver i jobbet er at:
- Udvikle og vedligeholde integrationer på vores Azure-baserede iPaaS-platform
- Sikre iPaaS er korrekt konfigureret jævnfør best practice og RUCs retningslinjer
- Sikre korrekt og dækkende dokumentation af kode, opsætning og design.
- Deltage i dialog med forretningen om behov, datakilder og krav, herunder oversættelse til tekniske specifikationer
- Deltage i alle faser af DevOps (tekniske designs til programmering, kodning, code reviews, implementering, idriftsættelse, test, overvågning, bug fixing, kvalitetssikring og automatisering)
- Deltage i daglige stand-up møder
- Medvirke til at forbedre vores CI/CD-pipelines og sikre automatisering, kvalitet og sikkerhed i leverancerne
- Arbejde med datamodellering og forstå datakvalitet i relation til integrationernes formål og brug.
KvalifikationerVi forudsætter, at du har en fagrelevant uddannelse som f.eks. it-ingeniør eller datalog eller en række års arbejdserfaring med udvikling.
Vi forventer at du har/er:
- Solid erfaring med C# og objektorienteret udvikling
- Gerne erfaring med PHP, som benyttes i flere eksisterende integrationer og systemer
- Erfaring med udvikling og brug af REST API’er, fx via Azure Function Apps eller containerteknologier
- Gerne kendskab til GraphQL og SOAP
- Erfaring med databaser og dataintegrationer, fx MySQL, MS SQL, XML og JSON
- Kendskab til udvikling af integrationer i Azure
- Solid erfaring med Azure DevOps og CI/CD-pipelines
- Erfaring med Linux-miljøer i forbindelse med fejlsøgning og deployment
- Interesse for moderne cloudteknologier, fx AI, test og automatisering – og lyst til at følge med i udviklingen
Derudover har du gerne erfaringer med flere af følgende områder:
- Agil udvikling og Scrum
- Microsoft power platform
- AD / LDAP / Microsoft Graph
Vi lægger stor vægt på, at du arbejder struktureret og selvstændigt med ansvar for egne opgaver. Du skal evne hurtigt at sætte dig ind i nyt stof, være udadvendt og trives godt med projekt- og tværfaglige samarbejder. Du skal kunne fungere godt i samarbejde med andre og kunne formulere dig på dansk og engelsk, i både skrift og tale. Du skal kunne trives med skarpe deadlines i et dynamisk arbejdsmiljø og formå at bevare ro, overblik og ikke mindst det gode humør i en travl hverdag.
Mere informationVi forventer at afholde ansættelsessamtaler i ugerne 41 og 43.
Du er velkommen til at kontakte teamleder Sonni Hansen på +45 6195 1227 eller sonni@ruc.dk.
AnsættelsesvilkårDer er tale om en ansættelse på fuldtid, 37 timer pr. uge, med reference til teamleder Sonni Hansen. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der er herudover mulighed for at forhandle tillæg. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Stillingen er midlertidig med mulighed for forlængelse.
Ansøgning Søg stillingen på
https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ Ansøgningen skal indeholde: 1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er d. 6. oktober 2025Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.