Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Rosenvangskolen bliver større og er i rivende udvikling, hvorfor vi nu søger endnu en dygtig medarbejder pr. 1. august. 2025
Vi søger en ressourcepædagog, som vil varetage opgaven som bindeleddet mellem børn i udfordringer og deres klassefællesskaber, være en del af vores kompetente og erfarne ressourceteam og sikre god inklusion på tværs af hele skolen.
Derfor skal du vælge os:
Rosenvangskolen er en dejlig skole i det bynære Kongsvang, Viby. Vi er særligt kendetegnet ved at være en skole med stærke fællesskaber, kollegialt samarbejde, trivsel og høj faglighed samt gode traditioner, værdier og visioner. Vi ser børn i øjen- og hjertehøjde og insisterer på det gode børneliv, den positive læringskultur og det gode arbejdsmiljø.
På Rosenvangskolen træder du ind i et forpligtende og stærkt fællesskab med børnenes læring og trivsel i centrum. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med timer i primært skoledelen, men også med timer i SFO. I SFO vil du ikke blive en del af feriedækningen, hvilket betyder, at du følger skolernes feriekalender og lægger den absolut største del af din arbejdstid i elevernes undervisningstid.
Som ressourcepædagog bliver du en del af et team i stor udvikling. Ressourceteamet er oprettet forrige skoleår og vi tager stærke faglige skridt til glæde for alle børn og voksne på skolen. Der vil være fleksibilitet i dine arbejdsopgaver og sammen med teamet, skal du skabe de nødvendige indsatser og stilladser, som giver vores Rosenvangbørn og vores fællesskaber mulighed for at blomstre.
Du bliver en del af et ressourceteam bestående af to fagligt stærke AKT-lærere og tre dygtige ressourcepædagoger. Teamets formål er at sikre gode deltagelsesmuligheder for det enkelte barn i klassemiljøet og SFO’en. Du skal være med til at sikre trivsel og deltagelse for den elevgruppe, der har et særligt inklusionsbehov – både i- og udenfor klassefællesskabet. Vi tilrettelægger forløb for den enkelte elev, så vi sikrer en god faglig og social udvikling. Du skal kunne arbejde struktureret med handleplaner, samt være stærk i kontakten med børn, kollegaer og forældre. Du vil have en del af din arbejdstid i både klasserne samt i skolens ressourcecenter. Derfor skal du kunne arbejde selvstændigt og ikke være nervøs for at tænke nye pædagogiske tanker med en forståelse for, at du arbejder i et selvstændigt team i en større organisation. Du skal deltage på teammøder, netværksmøder og give tilbageløb, feedback og pædagogiske redskaber til kollegaer, når der er behov for dette.
Vi tilbyder:
Din profil
Vi søger en medarbejder, der
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuld tid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Jasper Staffensen, mail jasst@aarhus.dk eller telefon 41856775.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!