Er du en passioneret pædagog, der brænder for at være med til at skabe en god meningsfuld hverdag for vores skønne og kompetente børn, så er det dig vi søger. Kig gerne forbi Rosenhaven og mærk den gode stemning og se hvilke skønne rammer du har mulighed for at arbejde i.
Hvordan er det at arbejde i Rosenhaven?
Jill 45 år: ”Grunden til at jeg har været i Rosenhaven i 18 år er, at jeg har haft mulighed for at udvikle min faglighed. Jeg startede som medhjælper, men blev opfordret til at tage Meritpædagoguddannelsen. Efterfølgende har der været gode mulighed for at udvikle mine pædagogiske interesser med kurser og ansvarsområder. En anden grund til at jeg er glad for mit job er, at jeg føler mig hørt og set af ledelsen. Jeg har gode kollegaer og et trygt og stærkt arbejdsfællesskab. Vi arbejder på tværs af afdelingerne, hvilket højner fagligheden da vi kan bruge hinandens viden og kompetencer”
Ida 32 år: ”Jeg har været i Rosenhaven i 5 år fordi det er et godt sted at arbejde med fokus på faglig udvikling. Ledelsen har virkelig øje for den enkelte medarbejders individuelle kompetencer. Samtidig er der også fokus på at bruge disse kompetencer på en måde som gavner fællesskabet for børn og voksne. Vi har en rar og imødekommende stemning der danner grobund for at udfolde sig fagligt i arbejdet med vores glade og mangfoldige børnegruppe.
Hvem er vi?
Rosenhaven er en skøn institution i hjertet af Frederiksberg. Vi er lokaliseret i Rosenhaven, lige ved rådhuset og tæt på Frederiksberg Have, så vi nyder at kunne benytte vores nærmiljø til aktiviteter og ture ude af huset. Rosenhaven har en passioneret personalegruppe, der er sammensat på tværs af alder, køn og erfaring.
Vi har faste møder til fordybelse og faglig sparring, og arbejder med faglige udvalg, da vi tror på, at vi løfter fagligheden gennem faglige dialog og sparring på tværs af huset.
I Rosenhaven er vi optaget af at understøtte børnenes udvikling ved at sætte ord på børnenes følelser, initiativer og handlinger. Vi guider børnene ved at være nærværende og deltagende i deres lege, samt i de pædagogiske planlagte aktiviteter. Vores pædagogiske ressource syn og anerkendende tilgang giver plads til udvikling af børns kompetencer i børnenes eget tempo. Vi lægger vægt på medbestemmelse og tilrettelæggelse af dagen, med respekt for de pædagogiske tilgange i Rosenhaven.
Hvad kan du forvente:
Vi forventer at:
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer og til besættelse efter aftale eller pr. 1. oktober 2025. Samtaler afholdes løbende.
Ansøgninger skal sendes gennem Frederiksberg kommunes hjemmeside. Husk at medsende CV og eksamensbevis.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Mere info
Hvis du er interesseret i at se vores skønne hus og høre mere om stillingen, så giv os et kald:
Katja Ebbesen Estimo, Institutionsleder (28980803) eller Morten Brix Daugberg, Souschef (28982388).
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.