Rolloskolen - en del af 5-Kløverskolerne- søger lærer til PLUS klasse

fuldtid
Rolloskolen - en del af 5-Kløverskolerne- søger lærer til PLUS klasse
  • Kløverskolerne Rolloskolen
  • Gl Strandvej 12, 4640 Faxe
Rolloskolen søger en fagligt dygtig og omsorgsfuld lærer til vores PLUS klasse på 4.-5. klassetrin. Om os

Rolloskolen er en del af distriktsskolen 5-Kløverskolerne og er en almen folkeskole, som også servicerer Faxe Kommunes øvrige folkeskoler med specialiserede tilbud – kaldet PLUS-klasser – til børn og unge. PLUS-klasserne dækker hele skoleforløbet.

Vi har flere års erfaring med PLUS-klasserne og arbejder ud fra en stærk faglig vision, hvor differentieret undervisning, struktur, forudsigelighed og specialiserede didaktiske metoder er bærende elementer. Vores tilgang tager altid udgangspunkt i den enkelte elevs behov, ressourcer og udviklingsmuligheder, hvor vi lægger vægt på, at deltagelsesmuligheder for alle elever medtænkes i aktiviteterne hver dag.

Vi søger dig, der…

• er uddannet lærer og har en stærk faglig og didaktisk profil
• har solid erfaring med eller stor interesse for differentieret undervisning og specialpædagogisk praksis
• har kendskab til og arbejder ud fra low arousal-tilgangen
• har en høj mentaliserings evne og et anerkendende børnesyn
• er dygtig til at skabe struktur, tydelige rammer og forudsigelighed for eleverne
• arbejder systematisk med visualisering, individuelle læringsmål og varierede undervisningsformer
• har lyst til at udvikle dine kompetencer i et ambitiøst læringsfællesskab og er nysgerrig på både egen og kollegers praksis
• er stærk i det udvidede forældresamarbejde
• trives i et tværprofessionelt samarbejde med pædagoger, PPR samt Børn og Unge-forvaltningen i Faxe Kommune

Vi tilbyder

• Elever med god energi og motivation for at lære – på forskellige måder
• Et tæt og tillidsfuldt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger
• Faglig sparring med dygtige og engagerede kolleger
• En arbejdsplads, hvor undervisningen er data- og forskningsinformeret
• Medansvar for udviklingen af et stærkt fagligt fællesskab med fokus på elevernes læring, trivsel og progression
• En engageret og nærværende ledelse, der bakker op om faglig udvikling og følger tæt op på elevernes læring og trivsel i samarbejde med personalet

Vi søger en lærer til en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vil du høre mere om stillingen?

Du er velkommen til at kontakte:

Karen Julie Hansen, koordinator for Børn i Fællesskaber
Tlf. 24 99 13 89

Carsten Wolfgang, afdelingsleder på Rolloskolen
Tlf. 29 24 03 55

Log ind