Har du et roligt nervesystem og lyst til at være sammen med et nysgerrigt og fantasifuldt barn? Så læs med her.
Om opgaven
En glad og fantasifuld dreng i Allerød har brug for en fast støtteperson, som kan tilbringe nogle hyggelige timer med ham – både hjemme og på ture. Han elsker at spille PlayStation og kortspil, bygge med lego, læse historier og snakke om alt fra tal til filosofi. Han er optaget af rollespil, Nerf-våben og basket – og det er et stort plus, hvis du har lyst til at være med.
Opgaven handler om at være sammen med drengen på hans præmisser og i hans tempo. Han har ADHD og autisme, og kan nemt blive overstimuleret eller træt – derfor skal aktiviteter vælges med omhu og foregå uden krav. Han profiterer af ro, tydelighed og voksenkontakt, og din opgave er at skabe en tryg og overskuelig ramme, hvor han kan lege, slappe af og være sig selv.
I kan fx:
– Spille PlayStation eller læse højt
– Bygge med LEGO (han har brug for hjælp til det finmotoriske)
– Tage på ture – fx biograf, bibliotek, legeplads eller bare ud at køre
– Lege med våben og fantasifortællinger
– Snakke og være stille sammen, hvis han er træt efter skole
Det vigtigste er, at du møder ham med humor og ro. Når du er tydelig og nærværende, bliver han tryg – og så åbner han op.
Personlig pleje består i at minde ham om toiletbesøg og, når tilliden er der, hjælpe med at tørre sig.
Om dig
Du er stabil, rolig og god til at aflæse stemninger. Du vil skabe tillid og rumme en dreng, der nogle gange bare har brug for at være sammen i stilhed. Du må ikke bruge parfume eller dufte kraftigt.
Arbejdstid
Stillingen er på 6 timer om måneden.
Timerne kan placeres enten:
– Hver anden weekend, lørdag eller søndag i ca. tre timer (fx kl. 11.00–14.00, 12.00–15.00 eller 13.00–16.00)
– Eller én weekend om måneden med 4–6 timer
– Hverdage før kl. 17 er også en mulighed – familien er fleksibel
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk