Vi søger dig, der engageret og dygtigt kan være med til at udvikle den kollektive trafik gennem mobilitetsplanlægning i samspil med trafikselskabet Movia, samt bidrage til den overordnede udvikling af Ringsted som en bæredygtig og attraktiv kommune. Du skal også være projektleder på andre spændende projekter som implementering af kommunens cykelstrategi.
Det er en stor fordel hvis du har erfaring med kollektiv trafik, f.eks. fra kommune, region, Movia eller et andet trafikselskab. Hvis ikke, er der heldigvis en i teamet som har haft opgaven, som kan sætte dig ind i hvordan processen for trafikbestilling forløber, hvem som gør hvad i Movia, samt kontakt til andre relevante aktører. Hvis du ikke har erfaring med projekter som implementering af cykelstrategi, er der også rig erfaring at trække på hos dine kollegaer.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Dine kvalifikationer:
Vi foretrækker, at:
Vi tilbyder:
Om Ringsted Kommune og afdelingen:
Ringsted Kommune er en dynamisk og vækstorienteret kommune i hjertet af Sjælland. Vores mål er at skabe et bæredygtigt, livskvalitetsskabende og attraktivt miljø for vores borgere, virksomheder og besøgende. Vi er dedikerede til at inddrage vores borgere i beslutningsprocesser og udvikle ambitiøse fysiske rammer for at bidrage til en bedre fremtid.
I vores klimaplan har vi sat mål om at reducere CO2 på transportområdet. Det vil vi bl.a. gøre gennem god tilrettelæggelse af mobilitet og vores fysiske miljø med forbedring af vores stier og veje. Det skal være attraktivt, nemt og sikkert for vores skolebørn, forældre, pendlere og besøgende at vælge cykel, gåben eller den kollektive trafik.
Du bliver en del af afdelingen Byg og Anlæg i Vej- og Ejendomscenteret. I Vej- og Ejendomscenteret er vi godt 100 medarbejdere fordelt i fire afdelinger, hvor Byg og Anlæg har arbejdsplads på Rønnedevej 9. Du bliver en del af en fagligt spændende afdeling der består af to teams, der arbejder med mobilitet, vej- og stianlæg, byggemodninger, kollektiv trafik samt er bygherre og projektledere for nybyggeri og renovering af de kommunale ejendomme. Ud over dig består afdelingen af 16 medarbejdere med bredt sammensatte kompetencer.
Yderligere information:
Ansættelse fra den 1. februar 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte jurist Helene Fredriksen hesfr@ringsted.dk 20357789, eller sekundært afdelingsleder i Byg og Anlæg, Kirstine Dahl kitda@ringsted.dk, mobil 20 40 73 81.
Ansøgningsfrist:
Torsdag den 16. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler:
Samtaler forventes afholdt den 23. og 24. oktober 2025 og eventuel anden samtale den 29. oktober 2025.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.