Riiset søger afdelingsleder

fuldtid
Riiset søger afdelingsleder
  • Den integrerede institution Riiset
  • Bellahøjvej 46, 2700 Brønshøj

Kom og vær en del af den selvejende institution, Riiset, hvor vi har fokus på mennesket i balance og stærke fællesskaber. Vi ønsker at gøre en forskel i verden og tror på at vi kan skabe fremtidens daginstitution, hvor store og små mennesker trives og udvikler sig sammen.

Vi har brug for en pædagogisk afdelingsleder, som elsker natur, udeliv, musik og børnefællesskaber og som gerne vil være med til at gøre en forskel i verden og være medskaber af det gode børneliv og ved hvor vigtige relationer er for menneskers udvikling.

Riiset er ét hus og vi hjælper hinanden. Vi er en mangfoldig personale- gruppe, der arbejder vedholdende på, at vi sammen kan skabe det meningsfulde arbejdsfællesskab med god trivsel og med plads til at være et menneske i balance.

Vi er optaget af mennesket i balance og hvordan vi bruger kroppen i vores arbejde. Bl.a. hvordan vejrtrækning kan hjælpe os i et arbejde, hvor vi låner vores nervesystem til mange søde børn i løbet af en dag.

I vores vuggestuen har vi plads til 44 børn med max.11 børn på hver stue. Vi holder hver dag et kort morgenmøde for at skabe den bedste fordelingsbalance for alle stuer og vi har grupper på tværs, hvis det giver mening for børnene.

Vi arbejder med tryghedscirklen og ønsker at være den trygge landsby, hvor vores børn hver dag møder voksne som støtter op om deres udvikling, trivsel og dannelse. Vi ved, at det kræver at vi passer godt på hinanden i arbejdsfællesskabet og at vi også giver plads til at den enkelte kan finde sin balance, så der er plads til at det der også skal være i livet udover arbejde.

Udflytteren kører hver dag af sted med bus fra Bellahøjvej 46, til skønne Fredensborg, hvor vi har en stor naturgrund og en lille skov del, som vi deler med vores nabo institution.

Vi har et stort hus og en skøn legeplads og vigtigst af alt de mest fantastiske børn i Brønshøj/Vanløse.

Udflytteren har plads til 46 børn.

Vi er et nyt team med både erfarne dygtige pædagoger og kompetente medhjælper, som er i gang med at skabe den helt rigtige ramme for det gode børneliv.

Vuggestuen har en dejlig grøn og motorisk udfordrende legeplads og har Degnemosen som nabo. Vi et team af både nye og erfarne voksne, som ved at det store starter i det små. Vores pædagogiske fundament er omsorg og tryghed, så vores børn trives og udvikler sig og har livsmod.

Vi søger en afdelingsleder, som

  • Har et anerkende og ressourceorienteret børnesyn
  • Har fokus på det faglige samarbejde og har mod på at udvikle den pædagogiske praksis
  • Kan planlægge, udføre og reflektere over praksis
  • Er mødestabil og løsningsorienteret i forhold de daglige opgaver
  • Kan inddrage naturen og bevægelse og musik i meningsfyldte aktiviteter

Du er velkommen til at kontakte leder Jan Friis-Andersen på tlf. 2170 9554 og komme på besøg både i Fredensborg og Bellahøj. Send din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse til mail riiset@riiset.dk inden d. 15.06.23. Vi holder løbende samtaler.

Log ind