Rigshospitalets Enhed for Forskning & Innovation søger Innovationskonsulent til BETA.HEALTH - Nationalt Innovationsprogram

fuldtid
Rigshospitalets Enhed for Forskning & Innovation søger Innovationskonsulent til BETA.HEALTH - Nationalt Innovationsprogram
  • Rigshospitalet
  • Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Vil du være med til at skabe positive forandringer inden for sundhedsvæsenet? Vil du spille en afgørende rolle i design, udvikling og styring af innovationsprojekter? Så er du måske den konsulent vi mangler i Rigshospitalets Enhed for Forskning & Innovation. Her vil du blive en del af et uformelt, fagligt stærkt team med høje ambitioner for fremtidens sundhedsvæsen.

Hos Enhed for Forskning & Innovation kan du blive en vigtig del af det nationale BETA.HEALTH program, hvor vi mangler en konsulent til at hjælpe de projekter som er kommet gennem nåleøjet til vores acceleratorforløb. Det er innovationsprojekter i den tidlige fase, som søger støtte på rejsen til markedet. Find eksempler på tidligere projekter og meget andet her

Om opgaven

Sammen med dygtige kollegaer skal du udvikle, drive og koordinere Forskning & Innovations indsatser i en række innovationsprojekter – både lokalt på Rigshospitalet og gennem nationale samarbejdspartnere i BETA.HEALTH-programmet. Du vil primært arbejde med rådgivning i projekter og bidrage til strategisk udvikling af vores tilgang til innovation, projektledelse og implementering i en sundhedsfaglig kontekst.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • Projektrådgivning af en mindre portefølje af kliniske innovationsprojekter.
  • Bidrage til etablering af nye fondssamarbejder. Herunder udarbejdelse af analyser og ansøgninger i samarbejdet med programledelsen og BETAs styregruppe.
  • Projektleder på et nationalt porteføljeoverblik for kliniske innovationsprojekter samt model for at følge op på fremdrift og vidensdeling i porteføljen.
  • Løbende videreudvikling af Rigshospitalets indsats for kliniknær understøttelse af forsknings- og innovationsområdet.
Der kan forventes 5-20 rejsedage om året.

Om dig

Du er analytisk stærk og en dygtig projektleder. Du formår at skabe tillid i samarbejdet med projektteams, du kan udfordre dem fagligt og samtidig skabe følgeskab. Du har flair for konsulentrollen og har modet til at sige det nødvendige i enhver situation, uagtet ancienniteten hos mødedeltagerne. Du kan navigere selvstændigt i et komplekst og uforudsigeligt projektlandskab. Du kan både tænke strategisk og samtidig tage praktisk hånd om både facilitering, skriftlige oplæg og konkret rådgivning.

Du har tidligere enten arbejdet med udvikling og implementering af sundhedsteknologi, innovationsprojekter eller spin-outs inden for sundhed. Du kan også have arbejdet som ekstern konsulent og har en veludviklet analytisk værktøjskasse.

Som person er du nysgerrig og med stor appetit på at lære og indgå i et fagligt stærkt team.

Derudover har du:

  • Konkret erfaring med kompleks projektledelse og kan vise os, hvordan du har taget ansvar for opgaven
  • Erfaring med forretningsudvikling og kendskab til startup-miljøet eller life science industrien
  • Evnen til at sætte dig ind i kliniske behov og har flair for at forstå ny teknologi
  • Erfaring med gennemførelse af analyser
  • Erfaring med etablering af partnerskaber med kommercielle og filantropiske aktører.
Du har minimum 4 års erhvervserfaring. Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med arbejdet på et hospital eller i andre store organisationer i den offentlige sektor.

Herudover forventes det, at du taler og forstår dansk og engelsk.

Tiltrædelse og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er d. 8. oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43, men forbeholder os muligheden for at indkalde til samtaler løbende. Forløbet er struktureret omkring to samtaler, og der vil være en mindre opgave i forbindelse med anden samtale.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen indplaceres som fuldmægtig eller specialkonsulent med mulighed for forhandling af tillæg efter relevant erfaring.

Du får reference til Co-Director for BETA.HEALTH & Enhedschef for Forskning & Innovation, som er en del af den centrale administration på Rigshospitalet.

Der er en god fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tilsiger det.

Vil du vide mere

Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte Chef for Enhed for Forskning og Innovation, Rune Holdt på mail: rune.holdt@regionh.dk eller en kommende kollega i BETA.HEALTH teamet, fx Accelerator Lead, Rasmus Fält på mail: rasmus.faelt@regionh.dk.

Log ind