Ønsker du en hverdag på en arbejdsplads, der gør en afgørende forskel for tusindvis af menneskers liv og sundhed? Og har du lyst til at bruge din juridiske indsigt til at rådgive ledelsen i komplekse personalesager? Så bør du overveje jobbet som Rigshospitalets nye HR-partner.
Vi arbejder kliniknært i at understøtte direktion, ledere og øvrige samarbejdspartnere inden for hele HR-paletten – med særligt fokus på ansættelsesret, lønforhandling og håndtering af personalesager. Hvis du brænder for at være en skarp juridisk sparringspartner for ledere og samtidig kan lide at være udførende i den daglige drift af HR, kan du allerede sætte det første hak.
Om opgaverne Som HR-partner bliver du en central rådgiver for ledelsen i ét af Rigshospitalets syv centre. Du vil ofte være den, som chefsygeplejersker og cheflæger henvender sig til i forbindelse med fortolkning af overenskomster, komplekse personalesager eller ansættelsesretlige spørgsmål.
Du får en nøglerolle i at sikre, at vi altid agerer korrekt og professionelt inden for de juridiske rammer, samtidig med at vi finder løsninger, som både er bæredygtige og skaber værdi for organisationen.
Dine konkrete opgaver vil bl.a. omfatte:
- Håndtere tjenstlige sager fra A-Z og sikre en juridisk korrekt proces
- Rådgive og understøtte ledere på hele det ansættelsesretlige område, herunder fortolkning af lovgivning og overenskomster
- Være tovholder på årlige lønforhandlinger
- Bistå ledelsen ved lønforhandlinger og korrekt indplacering ved nyansættelser
- Forhandle aftaler med tillidsrepræsentanter og faglige organisationer
- Bidrage aktivt i forbindelse med organisationsændringer, budgettilpasninger og fusioner
- Besvare HR-relaterede henvendelser med særlig fokus på de juridiske og forhandlingsmæssige aspekter
Som HR-partner bliver du understøttet af Region Hovedstadens Center for HR, som håndterer bl.a. lønudbetaling og personaleadministration.
Om dig Vi søger en kandidat, der har stærk faglig tyngde inden for ansættelsesret og erfaring med at håndtere komplekse personalesager. Du skal kunne stå sikkert i rummet – både når du rådgiver ledere i svære situationer og når du forhandler med tillidsrepræsentanter og organisationer.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er præcis og sikker i din kommunikation – både skriftligt og mundtligt
- Kan skabe tillid og udvise høj integritet i følsomme og komplekse sager
- Gerne har erfaring fra region, sundhedsvæsen eller andre overenskomstdækkede områder
Vi er mindre optaget af, hvilken uddannelse du har, så længe du mestrer de ansættelsesretlige og forhandlingsmæssige opgaver på højt niveau.
Om din kommende arbejdsplads På Rigshospitalet har vi for nylig etableret en stærk fælles personale- og vagtplankonsulentenhed. Du vil sammen med det øvrige team af HR-partnere indgå i denne enhed med reference til HR-chefen.
Din arbejdsdag vil være præget af tæt samarbejde med klinikken, og du vil både sidde med i partnergruppen, have mulighed for hjemmearbejde og fra tid til anden tage turen til Glostrup-matriklen for møder.
Det er et mål for Rigshospitalet at være til gavn for vores kolleger og understøtte patientbehandlingen i hele Danmark. For os i HR betyder det, at vi arbejder for, at hospitalets ledere, tillidsvalgte, medarbejdere og samarbejdspartnere oplever en topprofessionel og juridisk velfunderet HR-rådgivning.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og der ydes tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er en fuldtidsstilling.
Vil du vide mere Du er meget velkommen til at kontakte HR-chef Jeppe Olsen på tlf. 23610613, hvis du vil høre mere om stillingen.
Din ansøgning Send din ansøgning og CV senest den 29. september 2025.
Vi indkalder løbende kvalificerede ansøgere, så vi opfordrer til at søge hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.