Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger en person med en stærk pædagogisk og organisatorisk baggrund, der har lyst til at udøve ledelse. Til en stilling som daglig leder i Ribisgården, et helt eventyrligt sted med knap 100 børn og 24 voksne.
Vi gør os umage hver dag, vi griner, vi eksekverer og drifter. Vi reflekterer over vores handlinger i pædagogisk praksis og laver løbende små forbedringer til glæde for børnene.
Når vi tager beslutninger, spørger vi altid: ”Hvad skal børnene have ud af det?”, ”Giver det mening?” Det er jo i bund og grund dem vi er her for.
Vi hjælpes ad med personaleledelse, faglig udvikling og det administrative, hvor vi har Gentofte Børnevenner til at hjælpe os ift. løn og regnskaber.
Søg endelig😊 – og går du rundt med en lille leder i maven, så tag springet, vi står klar til at gribe dig.
Giv Institutionsleder Ulla Qvist Engholm et kald for en kop kaffe og rundvisning i vores 2 skønne huse. Telefon 21430999
Ribisgården – hvem er vi?
Vores souschef har valgt at gå på pension til sommer 2025, derfor søger vi en afdelingsleder i Ribisgården.
Ribisgården består af 2 huse på samme matrikel. Vi er 3 -4 nærværsgrupper i vuggestueafdelingen og 4 nærværsgrupper i børnehaveafdelingen.
Du bliver daglig faglig sparringspartner for 22 kolleger, som sætter pris på nærvær og fælles refleksioner i gulvhøjde. Ligeledes vil det også blive værdsat, at du kan lave observationer og give feedback.
Vi tager børnenes perspektiv, vi er nysgerrige, faglige og omsorgsfulde.
Vi er opmærksom på, at det er sproget der skaber vores virkelighed, derfor har vi meget fokus på kommunikation og det meningsskabende. At vi er venlige i møde med store og små. Vi hilser og byder alle der kommer i vores huse hjertelig velkommen.
Ribisgården er et sted, hvor faglige refleksioner og eftertænksomhed og trivsel har noget at gøre med at vi gør os umage. Vi stiller høje krav til vores egen ledelse og kolleger, og hjælper hinanden hvis vi bøvler med noget. Vi løser bøvlet i fællesskab.
Du vil blive en del af et stærkt, lyttende og imødekommende ledelsesteam med fokus på høj faglighed.
Hvis du ikke har en diplom i ledelse vil vi tilbyde dig denne. Vi ser at ledelse kræver mod, indsigt og allervigtigst evnen til at lytte og tænke sig godt om.
Ledelse er en holdsport, ingen kan noget alene – alle kan noget sammen.
Hvem er du?
• Du har interesse i børns udvikling og vil være med til at holde retningen i Ribisgården.
• Ligeledes brænder du for at skabe sunde trivsels og -læringsmiljøer for børn og voksne
• Din rygsæk er fuld af gejst, mod og livsglæde, hvilket afspejles i din personlighed og dit ledelsesarbejde
• Du har lyst til at være med til at videreudvikle Ribisgårdens Organiske organisering og det gode børneliv.
• Du ved noget om organisationsudvikling