Revisorassistent - Bliv en del af Regnskab | Skat, Aalborg

fuldtid
Revisorassistent - Bliv en del af Regnskab | Skat, Aalborg
  • Agillix Fmba
  • Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV

Bliv revisorassistent i Agillix og oplev en anderledes tilgang til tal. Hos os handler det ikke bare om at analysere økonomiske data; du bliver historiefortæller af dine kunders udvikling og er med til at skabe strategier, der hjælper dem med at få succes. Vi træder sammen ind i tallenes verden for at opnå konkrete og målbare resultater, der transformerer virksomhedens fremtid. 

Forestil dig situationen
Du ankommer til Agillix og går gennem dørene til et muntert 'godmorgen' og smilende kollegaer, der sætter tonen for en dag fyldt med spændende udfordringer. Hos os er hverdagen ikke kun om arbejde - det er om at forme fremtiden.

Dine opgaver strømlines af digitale processer og en robot som personlig assistent, der frigør tid til det, der virkelig betyder noget: at levere den gode rådgivning og være med til at føre kundernes ambitioner ud i livet. Du oplever, at der er plads til både hyggelige formiddags- og frokostpauser med kollegaerne, fordi vi ved, at det bedste arbejde sker i en atmosfære af samarbejde og trivsel.

Når solen begynder at dale, og dagen går på hæld, kan du roligt forlade kontoret. Din robotassistent er klar til at påtage sig de rutineprægede opgaver, så du kan nyde tid med familien eller vennerne uden bekymring. 

Lad os uddybe kerneopgaven
Du bliver en del af Agillix' store økonomiafdeling med 200 kollegaer fordelt på forskellige afdelinger og teams. Specifikt kan du se frem til at blive en del af et af vores teams med mellem 5 og 30 medarbejdere, der arbejder med store landbrugs- og produktionsvirksomheder eller SMV-virksomheder inden for landbrug- og fødevarebranchen. 
Uanset hvilket team, du bliver en del af, så får du en stor berøringsflade med egen kundeportefølje og opgaver, der spænder bredt indenfor:

•    Datafangst / controlling
•    Udarbejdelse og opstilling af regnskaber
•    Moms og skatteopgørelser
•    Rådgivning inden for regnskab og skat samt digitalisering

Tæt kundekontakt og rådgivning gør sig gældende uanset opgaverne. Du arbejder sammen med vores økonomikonsulenter om at give den bedste rådgivning inden for regnskab og skat med mulighed for at specialisere dig i et eller flere rådgivningsområder. 

Det afsluttende kapitel om dig
Vi forestiller os, du kommer med en regnskabsmæssig uddannelse, men om det er HD, CMA, kontor med speciale i revision eller et traineeforløb gennem et revisionshus er ikke afgørende. Du har kombineret din uddannelse med praktisk erfaring og kan derfor mestre hele regnskabsprocessen, herunder moms, skat og udarbejdelse af selve regnskabet.

Til gengæld...
Får du en fleksibel og udfordrende stilling, hvor der er plads til store og små ambitioner, at videreuddanne sig eller dygtiggøre sig på samme niveau. Og der er plads til fritid og familie. Der vil være højsæson i foråret, hvor vi giver den en ekstra skalle, mens efteråret byder på masser af frihed og opladning. Vi hjælper dog hinanden og får det til at fungere for den enkelte.

Fortsættelse følger...
Hvis du har nogle spørgsmål, så kontakt gerne rekrutteringspartner Karoline K. Thomsen på 21212677. Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og CV snarest.
Vi er på udkig efter nye kollegaer til flere af vores teams, så derfor kan opslaget blive forlænget. Opslaget vil blive fjernet når, vi har fundet vores nye kollegaer. 

Om Agillix
Du bliver en del af en af Nordjyllands største rådgivningsvirksomheder med tæt på 500 medarbejdere, som sammen servicerer over 9000 kunder. Vi adskiller os fra det klassiske revisionshus med en bredere rådgivningsprofil, der gør, at vi kan hjælpe hele vejen rundt om kundernes forretning – fra økonomi til jura, digitalisering til miljø og meget mere. Du vil hurtigt få mulighed for at udvide din ekspertise og blive en betroet rådgiver i en branche med stor betydning for den danske økonomi.

Log ind