Retschef til Social- og Boligministeriets departement

fuldtid
Retschef til Social- og Boligministeriets departement
  • Social- og Ældreministeriet
  • Holmens Kanal 22, 1060 København K
Retschef til Social- og Boligministeriets departement Kan du sikre betjeningen af det politiske system ved at levere løsninger og vurderinger af juridisk høj faglig kvalitet? Og har du lyst til at lede et team af dygtige medarbejdere? Så er du måske Social- og Boligministeriets nye retschef.



Om stillingen

Social- og Boligministeriet søger en retschef til at varetage en bred juridisk opgaveportefølje på tværs af departementet. Du bliver en del af et chefteam på tre med to kontorchefer og en chefkonsulent med personaleledelse. Sammen står I i spidsen for et center, der har fokus på faglighed, kvalitet i opgaveløsningen, samarbejde på tværs af fagligheder og et godt og socialt arbejdsmiljø.



Opgaveporteføljen i centret spænder bredt og består af bl.a. lovproces og lovteknik, aktindsigt, forvaltnings- og bevillingsret, socialret, familieret og generel lovfortolkning samt departementets internationale opgaver.



Du bliver personaleleder for 7 medarbejdere. I det daglige vil du referere til afdelingschefen for Jura og Internationale Opgaver og direkte til departementschefen på sager som retschef. Du vil indgå i ministeriets ledelse i kraft af funktionen som retschef.


Om dig

Vi lægger vægt på, at du har stærke juridiske kompetencer samt lyst til personaleledelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra centraladministrationen med politisk betjening samt kendskab til det sociale område.

Det er afgørende, at du har politisk flair, gennemslagskraft og gode samarbejdsevner. Som retschef får du en væsentlig opgave med at yde juridisk rådgivning til ministeren og topledelsen, herunder håndtere komplekse juridiske spørgsmål og finde brugbare løsninger på tværs af departementet.



Ud over en relevant kandidatuddannelse (cand.jur. el. lignende) og juridisk erfaring, forestiller vi os, at du:

  • har solid dømme- og beslutningskraft, så du med sikker hånd kan styre opgaver i en travl hverdag
  • har flair for at finde frem til essensen af en problemstilling sammen med andre fagligheder i huset – og få den formidlet kort og præcist
  • kan understøtte kvaliteten i ministeriets lovgivning og lovfortolkning
  • er tydelig i din kommunikation og er i stand til at sige fra
  • er en tydelig leder for dine medarbejdere og kan motivere og sætte retning for teamet i en foranderlig arbejdsdag
  • har fokus på løbende at udvikle dine medarbejdere og bidrager med engagement til udvikling og håndtering af opgaver på tværs af departementet
  • ser potentialer frem for forhindringer og formår at omsætte svære udfordringer til løsninger
  • synes en divers og skiftende opgaveportefølje er spændende og motiverende

Departementet
I Social- og Boligministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social- og boligområdet samt det familieretlige område. Heri indgår blandt andet ansvaret for regler og rammer for kommunernes indsatser for børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed. Endvidere dækker ministeriets ansvarsområde over regler og rammer for det samlede byggeri- og boligområde.


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling.



Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten.



Stillingen er indplaceret i lønramme 38/løngruppe 2 og besættes på åremål.



Arbejdsstedet er Holmens Kanal 22, 1060 København K.



Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde din godkendelse igennem hele din ansættelse.



Stillingen ønskes besat snarest muligt og gerne den 1. marts 2026





Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til departementschef Jens Strunge Bonde på mail: jsbo@sm.dk eller afdelingschef Stine Klingenberg på tlf.: 91345087eller mail: skm@sm.dk.



Sådan søger du

Ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamensdokumentation) sendes elektronisk via stillingsopslaget på Social- og Boligministeriets hjemmeside www.sm.dk.



Ansøgning til stillingen skal være ministeriet i hænde senest den 18. januar 2026.



Der kan indgå test i ansættelsesforløbet.



Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.









Log ind