Ressourceplanlægger i Borgerteams

fuldtid
Ressourceplanlægger i Borgerteams
  • Syddjurs Kommune
  • Lyngevej, 3, 8420, Knebel, Danmark eller efter aftale, 8400 Ebeltoft

Ressourceplanlægger til Borgerteams i Klynge Midt i Syddjurs Kommune

Vi opnormerer og udvikler på vores planlægningsfunktion, og i den forbindelse søger vi endnu en ressourceplanlægger, der ønsker at indgå i et allerede stærkt og ambitiøst team.

”Er græsset grønnere i borgerteams i Syddjurs Kommune?” Det er det ikke altid, men lige her mener vi bestemt det er. 

Vi har i Syddjurs Kommune arbejdet i faste tværfaglige borgerteams siden 2022, og har derfor allerede nu velfungerende og selvstændige teams, der selv deltager aktivt i den daglige planlægning. Som ressourceplanlægger er du en af Klynge Midt’s ’nøgleholdere’. Det betyder, at du med din planlægning sidder med en ’nøgle’, der kan skabe høj trivsel, kontinuitet og faglighed hos borgerne, og til økonomi i balance. Det er derfor en meget central position i Klynge Midt du vil få.

Der er i Syddjurs Kommune, for nuværende, 8 planlæggere til 4 klynger. I Klynge Midt overtager vi planlægningsopgaven for kommunens sundhedsfaglig klynge, ligesom vi får en tværgående koordinerende rolle i implementering af et kommende nyt ruteplanlægnings system. Det er baggrunden for, at vi har vi brug for endnu en stærk ressourceplanlægger til teamet.

Klynge Midt består af fire teams og dækker området fra Nimtofte, Ryomgård og Kolind til Feldballe, Mols og Helgenæs. Sundhedsfaglig Klynge dækker hele kommunen med specialistfunktioner, akutsygeplejen, sygeplejeklinikker og natteam. Begge klynger er kendetegnet ved lavt sygefravær, høj trivsel, og drift i balance. 

Som ressourceplanlægger bliver din primære opgave at ressourcestyre og vagtplanlægge i Cura Plan og i EG Optima for sundhedsfaglig klynge, samt understøtte de øvrige ressourceplanlæggere i Klynge Midt, herunder bl.a.

 

  • Lægge ydelser i CuraPlan og understøtte borgerteamets ruteplanlægning.
  • Ferieplanlægning og sikre afholdelse af løbende afspadsering og FO dage
  • Deltage i økonomimøder.  
  • Kvalitet i form af sammenhæng mellem kompetencer og varetagelse af funktioner og opgaver.
  • Ressourcestyring på tværs af borgerteams i Klynge Midt – og når det er påkrævet i samarbejde med de andre ressourceplanlæggere i kommunen. 
  • Løbende justeringer af grundplaner både i Optima og CuraPlan mhp. tilpasning til ressourcebehov og kontinuitet hos borgerne.
  • Vejlede borgerteams i hvordan de bedst muligt udnytter ressourcerne. 

 

Derudover vil du også skulle modtage og dække sygemeldinger, varetage ad hoc-opgaver og koordinere i implementeringen af nyt ruteplanlægnings system. Du vil have vagt hv. 8. weekend, hvor du har ressourceplanlæggerfunktion og opgaver på tværs af alle borgerteams.

 

Vi tilbyder:

En arbejdsplads med skønne kollegaer, hvor du bliver en del af et stærkt planlægger- og teamleder team, hvor udvikling, dialog og gennemsigtighed er i fokus. 

  • En høj grad af frihed til tilrettelæggelse af egen arbejdsdag, og med mulighed for hjemmearbejdsdag når opgaverne kalder på særlig ro eller dit liv kalder på det.
  • En åbenhed for dine inputs til hverdagens opgaver og behovet for udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor løbende kompetenceudvikling er omdrejningspunktet, og hvor du ugentlig deltager i møde med ledelsen og dine kollegaer, samt også har solosamtaler med din nærmeste leder hv. 2. uge.
  • Kompetenceudvikling i forbindelse med din kommende opgave og rolle, samt en grundig introduktion til dine arbejdsopgaver og borgerteam filosofien. 

 

Vi kunne ønske os en kollega der bl.a. kan bidrage med følgende

  • Erfaring med at arbejde i EG Optima og CuraPlan.
  • Erfaring eller kendskab til ruteplanlægnings system
  • Kendskab til og viden om overenskomster og faglige retningslinjer
  • Indsigt og forståelse i sammenhæng mellem god planlægning og medarbejder trivsel samt sund økonomi.  
  • En åben, nysgerrig og coachende tilgang, hvor du er klar til at udfordre både dig selv og dine kolleger.    
  • At du er serviceminded og tager aktiv del i den løbende opbygning og udvikling af ressourcestyringsområdet. 
  • At du er selvstændig, løsningsorienteret og omstillingsparat. 
  • At du er nysgerrig på at skabe de mest effektive arbejdsgange både for dig selv, Klynge Midt og på tværs af de andre klynger i Syddjurs Kommune. 
  • Stor fleksibilitet i forhold til opgaveløsning og forskellige indmøde steder

 

Derudover kan det være en fordel for opgaveløsningen, hvis du har kendskab til den digitale borgerjournal CuraCare. 

Vi søger en ressourceplanlægger med tiltrædelse pr. 1. februar 2025 eller hurtigst muligt. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge med indmødested på Lyngevej 3 i Knebel eller efter nærmere aftale. Der vil herudover også være behov for at have dage i både Thorsager og Ryomgård, for at styrke samarbejdet på tværs af enhederne. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse. 

Ansøgningsfrist: 5. december 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 16. december 2025 fra kl. 8.30 og evt. 2. samtale afholdes 19. december 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!   


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Log ind