Ressourcepædagoger søges til Pædagogisk Psykologisk Udvikling (PPU) i Vejen Kommune

fuldtid
Ressourcepædagoger søges til Pædagogisk Psykologisk Udvikling (PPU) i Vejen Kommune
  • Vejen Kommune
  • Stadionvej, 15, 6650 Brørup

Forestil dig en hverdag, hvor du gør en reel forskel for børn – og samtidig styrker pædagogiske fællesskaber.

Vi er begejstrede for at kunne sige det højt: Understøttelse af børn i udsatte positioner er blevet politisk prioriteret! Derfor har vi nu en unik mulighed for at ansætte yderligere én, to – ja hele tre ressourcepædagoger, som brænder for at skabe udvikling og trivsel i dagtilbuddene.

Vi søger derfor tre ressourcepædagoger på 30–37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. februar 2026.

Hos os bliver du en del af Pædagogisk Psykologisk Udvikling (PPU) med base på områdekontoret i Brørup. Her deler vi hus med Skoler, Børn, Sundhedsplejen, Familier og Handicap/psykiatri – det giver os optimale betingelser for tæt tværfagligt samarbejde og helhedsorienterede indsatser omkring børn og unge.

PPU består af ressourcepædagoger, logopæder, tosprogskonsulenter, psykologer, pædagogiske psykologiske konsulenter, ledelse og administration. Vi udvikler hele tiden vores faglige viden og indsatser – og vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Som nyansat får du mentorordning, sparring og en grundig introduktion til både fag og organisation, så du kan være helt sikker på at blive hjulpet godt i gang.

Ressourceteamet tæller otte ressourcepædagoger og en koordinator. Vi står på et anerkendende børnesyn og tror på, at alle gør deres bedste med de ressourcer, de har. Vi arbejder for at styrke børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber og for at skabe lege- og læringsmiljøer, der tilgodeser alle børn. Vi har sammen med kommunens dagtilbud gennemført kompetenceforløb i Neuropsykologisk Relationel Pædagogik – det er vores fælles faglige fundament, som vi sammen bygger videre på.

Som ressourcepædagog bliver du en vigtig sparringspartner for det pædagogiske personale i dagtilbud. Du observerer, analyserer og samskaber læringsmiljøer, der understøtter alle børn. Du går nogle gange foran, andre gange ved siden af eller bagved – alt efter, hvad der understøtter praksis bedst. Du har blik for barnets initiativer, for de små, afgørende mødeøjeblikke, og du kan omsætte faglige perspektiver i øjenhøjde.

Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog med solid erfaring fra 0–6 års området. Du tror på legens betydning for børns trivsel og udvikling. Du er nysgerrig på nye metoder og har lyst til at lære – måske har du erfaring med sanseintegration, neuropædagogik eller mentalisering, men vigtigst er din åbenhed og faglige mod. Du trives med sparring og kan inspirere andre til at se nye muligheder i praksis. Og så har du lyst til at arbejde i forskellige dagtilbud med hver deres kultur.

Vi tilbyder et spændende og selvstændigt job med stor indflydelse på din hverdag. Du bliver del af et fagligt engageret og velfungerende team, hvor vi møder hinanden med åbenhed, tillid og masser af humor. Vi hjælper hinanden, sparrer og har mod til at udfordre hinanden – og vi giver dig gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Er du klar til at gøre en forskel? Så send din ansøgning – vi glæder os til at møde dig!

 

Ansøgningsfrist: 7. december 2025

Samtaler: 12. december 2025

Arbejdssted: Områdekontor Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og forudsætter tilfredsstillende straffe- og børneattest.

 

Er du blevet nysgerrig?

Så ring til Lis Noer, koordinator for ressourceteamet, på 30 92 33 37 eller Rasmus Schmidt, leder for PPU, på 24 79 52 64. 

Du kan læse mere om os på www.vejen.dk - søg på PPU.

 

Log ind