Ressourcepædagog til Høng Børneunivers (genopslag)

fuldtid
Ressourcepædagog til Høng Børneunivers (genopslag)
  • Kalundborg Kommune
  • Finlandsvej 3, 4270 Høng
Brænder du for at gøre en forskel for børn i udsatte positioner? I Høng børneunivers søger vi en ressourcepædagog på 37 timer.

Som ressourcepædagog får du muligheden for at være den person, barnet en dag vil tænke tilbage på, som den der gjorde en forskel på livets vej. Den der opdagede, tog sig af og favnede alle udfordringer – store som små. I Høng børneunivers har vi ressourcepladser til børn med særlige behov, og sammen med gode kollegaer vil du have ansvaret for at sikre børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Du vil have særlig fokus på at lave målrettede pædagogiske indsatser, som passer til det enkelte barn, og sikre at det pædagogiske læringsmiljø i børnehuset tilpasses så især børn med ressourceplads kan indgå i positive fællesskaber med børn og voksne.

Høng børneunivers er et børnehus med 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, samt gæstebørn fra dagplejen. I Høng børneunivers arbejder vi ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til det enkelte barn. Vi arbejder med en tydelig struktur i hverdagen for at sikre genkendelighed for børnene. Hos os ser vi det, som et fælles ansvar at sikre, at alle børn trives, udvikles, dannes og er en del af det store fællesskab. Børnehuset ligger i Høng - tæt på hallen, bevægelsesparken og et dejligt naturskønt område. Vi bruger ofte nærmiljøet i det pædagogiske arbejde med børnene.

Vi er en del af dagtilbudsområde Sydøst, hvor vi har et tæt samarbejde med de øvrige børnehuse i området. I området arbejder vi sammen om at sikre kvaliteten af arbejdet med børn i dagtilbud efter Kalundborg kommunes retningslinjer og den styrkede læreplan.

Som ressourcepædagog forventes det at du:
  • Er uddannet pædagog
  • Har erfaring med at arbejde med børn i udsatte positioner
  • Trives i tværfagligt samarbejde, med ex. PPR, børne og ungerådgiver mv.
  • Kan tilpasse dine arbejdstider, så de følger børnenes typiske fremmøde
  • Formår at arbejde systematisk med data og dokumentation for børnenes læring og udvikling
Til gengæld får du:
  • Muligheden for at indgå i et tæt, spændende og velfungerende arbejdsmiljø, der er præget af høj faglighed samt mulighed for indflydelse, sparring og åbenhed for justeringer af den pædagogiske praksis. Vi byder nye blikke velkomne og er meget interesserede i hvordan vi sammen kan skabe den bedst mulige institution for alle børnene i Høng børneunivers.
  • Et stærkt fagligt miljø, med fagligt engagerede og nysgerrige kollegaer, der har øje for det enkelte barn og fokus på børnenes perspektiver.
  • Et børnehus med synlig ledelse og tæt samarbejde med forældrebestyrelsen
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med BUPL.

Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg Kommune på løntrin 29. Jfr. forhåndaftalen hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen.

Løntrinene bortfalder når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås.

Hvis du vil vide mere

Ydeligere oplysninger kan indhentes hos pædagogisk afdelingsleder Lene Knudsen, tlf. 20 34 37 57. Du er ligeeldes velkommen til at søge yderligere information på vores hjemmeside Høng Børneunivers

Ansøgning

Ansøgning, cv. samt relevante bilag fremsendes via nedenstående links.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2025.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 24. april 2025 fra kl. 16.00.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Log ind