Ressourcepædagog i Pædagogisk Psykologisk Udvikling (PPU), Vejen Kommune

fuldtid
Ressourcepædagog i Pædagogisk Psykologisk Udvikling (PPU), Vejen Kommune
  • Vejen Kommune
  • 6650 Brørup

Én af vores gode kollegaer har valgt, at det nu er tid til at forlade arbejdsmarkedet, og vi søger derfor en ressourcepædagog på 37 timer pr. uge med tiltrædelse fra den 15. august 2025. 

Brænder du for børn i udsatte positioner, arbejder du ud fra et anerkendende børnesyn og tror du på, at mennesker i alle aldre gør deres bedste med de ressourcer, de har til rådighed? Så er du måske den kollega, vi leder efter!

Vi har et fast blik rettet mod at understøtte børns deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber og mod pædagogiske lege- og læringsmiljøer, der kan rumme alle børn. Vores pædagogiske personale i dagtilbud er alle i gang med at gennemføre et kompetenceforløb med Neuropsykologisk Relationel Pædagogik, som teoretisk fundament. Ressourceteamet, PPU og det pædagogiske personale har derfor fælles retning og søger sammen at understøtte børn i udsatte positioner, med legen som omdrejningspunkt.

PPU består af ressourcepædagoger, tale-/hørekonsulenter, tosprogskonsulenter, psykologer, psykologiske konsulenter, administrative medarbejdere, to faglige koordinatorer og en leder. 

Vi vægter faglighed, udvikling og at det skal være sjovt at gå på arbejde – hver eneste dag.

Som nyansat bliver du tilbudt mentorordning, sparring og introduktion til både fag og organisation, og du kan være helt sikker på at blive hjulpet godt i gang.

Vi ønsker os en kollega som:
  • Er uddannet pædagog med praksiserfaring indenfor 0-6 års området
  • Ser leg, som omdrejningspunkt for barnets udvikling, tilknytning og deltagelsesmuligheder
  • Har blik for barnets mikroudspil, initiativer og de ”små”, altafgørende mødeøjeblikke
  • Kan omsætte faglige perspektiver i øjenhøjde og spille det pædagogiske personale endnu bedre ved både at gå foran, ved siden af eller bagved
  • Kan observere og analysere praksis sammen med det pædagogiske personale, og på den baggrund samskabe læringsmiljøer, der understøtter alle børn
  • Har mod på faglig sparring og det at skabe nysgerrighed på både egen og andres praksis ift. hverdagens pædagogiske udfordringer
  • Er optaget af tværfaglige indsatser på både individ-, gruppe- og personaleniveau. 
  • Har kendskab til og interesse for at arbejde med f.eks. Marte Meo, NUSSA, neuropædagogik og mentalisering
  • Har lyst til at arbejde i flere dagtilbud med hver deres kultur og samarbejdspartnere
 Vi kan tilbyde:
  • Et spændende, selvstændigt job med høj grad af medindflydelse 
  • Et godt og tæt samarbejde med ledere og pædagogisk personale i vores dagtilbud
  • Et fagligt engageret, nysgerrigt og velfungerende team, som altid har blik for barnets deltagelsesmuligheder, udvikling og trivsel i tæt samarbejde med de nære relationer.
  • Et stabilt team, hvor du får 8 kollegaer og en koordinator, der prioriterer et stærkt fagligt miljø og som møder hinanden med åbenhed, tillid og god humor 
  • Et team, hvor vi hjælper, sparrer, understøtter og har mod til at udfordre hinanden 
  • Interne tværfaglige supervisionsgrupper. Vi bliver dygtige med og af hinanden.
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
Lidt om os:

PPU er organisatorisk forankret i Børn, PPU & Sundhedspleje, som er placeret på Områdekontoret i Brørup. 

Vi er en bredt sammensat afdeling bestående af sundhedsplejersker, fysioterapeuter, ressourcepædagoger, tale-/hørekonsulenter, tosprogskonsulenter, pædagogiske psykologiske konsulenter, psykologer, administrative medarbejdere og dagtilbudsområdet med Dagplejen, 3 områdeinstitutioner samt Sløjfen, som er et specialpædagogisk dagtilbud/videnscenter.

Derudover er vi en del af det store fællesskab på Brørup Områdekontor sammen med afdelingerne Skoler, Kultur & Fritid samt Familier, Handicap & Socialpsykiatri.

Er du blevet nysgerrig?

Og vil du gerne vide endnu mere om jobbet og om os, er du meget velkommen til at kontakte koordinator for ressourceteamet Lis Noer på tlf. 30 92 33 37 eller leder for PPU Rasmus Schmidt på tlf. 24 79 52 64 

Du kan læse mere om os på www.vejen.dk

Løn og ansættelse:

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der kan indhentes tilfredsstillende straffe- og børneattest.

Arbejdsstedet er Områdekontor Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup.

Ansøgningsprocedure:

Ansøgningsfrist den 1. juni 2025 

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 11. juni 2025

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Log ind