Ressourceorienteret dansklærer til udskolingen på Bellahøj Skole

fuldtid
Ressourceorienteret dansklærer til udskolingen på Bellahøj Skole
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
På Bellahøj Skole og KKFO tror vi på, at børn gør det godt, hvis de kan!

Vi søger dig, som brænder for at skabe et godt sted at være – og et godt sted at lære, både for vores elever og i vores arbejdsfællesskab.

Vi søger en dansklærer, der har et særligt blik for værdien i at være to professionelle i læringsrummet og ser co-teaching som en metode til at kvalificere undervisningen, styrke relationer og sikre alle elevers deltagelsesmuligheder. Er det dig?

Kort om stillingen.
Du vil blive forankret i team 6, hvor du vil få støtte og sparring i forhold til opstart og undervisning. Årgangen består af to klasser og fire lærere. Du skal have mod på at indtage en tydelig rolle i klassens og årgangens trivsel og læring.

Du skal være nysgerrig på det tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde og se muligheder i at udvikle praksis sammen med dine kolleger blandt gennem metoden co-teaching – både i og uden for klasserummet.

Vi er afdelingsopdelt i en ind- og udskoling. Du vil være en del af udskolingen, som rummer 6. kl.-9. kl. Du vil udover faste timer på 6. årgang skulle arbejde sammen med andre årgange omkring co-teaching i udskolingen samt have mod på fremadrettet at blive to-lærer i dansk i udskolingen.

Lidt om dig, som vi søger, du

  • har dansk som linjefag
  • brænder for at undervise. Særligt for de ældre elever i folkeskolen.
  • er en stærk klasserumsleder, der kan sætte tydelige rammer og retning.
  • er relationskompetent, kan skabe tillid og har gode samarbejdsevner – også når det er svært.
  • er optaget af fællesskab, faglighed og trivsel både for børn og voksne.
  • arbejder struktureret og systematisk.
  • kan skabe trivsel hos børn og tillid hos forældre.
  • har et ressourceorienteret børne- og forældresyn.
  • er af natur positiv og konstruktiv.
  • har erfaring med co-teaching/være to lærere i klasselokalet og kan give kollegaer sparring.
Lidt om os og skolen
Bellahøj Skole er en folkeskole i Brønshøj, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi har ca. 600 elever og arbejder med udgangspunkt i, at alle børn kan lykkes – når vi lykkes sammen som professionelle.

Vores skole har en høj grad af diversitet, og det ser vi som en styrke.

Vi arbejder i årgangsteam med fleksibel skemalægning og stort fokus på det professionelle arbejdsfællesskab.

I skoleåret 25/26 har vi fokus på vores interne kompetencer, som vi ønsker at fremme til inspiration i og for arbejdsfællesskabet.

Du får som vores nye kollega

  • muligheden for at blive en del af et professionelt årgangsteam, som vil fællesskabet og som tror på, at vi er sammen om opgaven.
  • ansvar og plads til at udvikle i tæt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale.
  • en nyrenoveret skole, som har gode ude- og indefaciliteter.
  • mulighed for at blive en del af et skolefællesskab, der bygger på faglighed, fællesskab og relationsarbejde.
  • dygtige, engagerede og imødekommende kolleger.
Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du tiltræder den 1.marts 2026. Ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for 4.,6.og 8. årgang Tina Arvin på 28 68 72 80. Du kan også læse mere om os på skolens hjemmeside. 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. 

Søg via linket senest mandag den. 5. januar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 12. januar 2026 i tidsrummet 15.00-17.00.

Log ind