Reservelæge til uklassificeret stilling, Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg Hospital
Dermato-Venerologisk afdeling og Videncenter for Sårheling søger en reservelæge med funktion i den dermato-venerologiske afdeling fra 01.02.26 eller efter aftale. Stillingen er 1-årig. Afdelingen har et-holdsdrift.
Som reservelæge på Dermato-Venerologisk afdeling vil du primært varetage følgende funktioner og opgaver:
• Det dermatologiske speciale via stuegangsfunktionen og vagtfunktion på vores sengeafsnit
• Det venerologiske speciale gennem funktion på vores Klinik for Kønssygdomme
• Ambulatoriefunktion med afsæt i dine kompetencer
Du skal hovedsageligt arbejde i dagstjeneste, hvoraf funktionen på Klinik for Kønssygdomme omfatter et antal dage med arbejde til kl. 18.
Rådighedsvagterne ligger i forlængelse af dagtjeneste på hverdage og i weekender.
Vi forventer, at du
• Indgår i afdelingens almindelige kliniske drift, herunder medvirker til at sikre god faglighed og et godt miljø
• Er motiveret for at indgå i afdelingens forsknings- og undervisningsopgaver
• Har kvalifikationer indenfor kommunikation og evne til at samarbejde
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en et-årig fuldtidsstilling og er til besættelse 01.02.26 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Birgitte Brock på telefon 24641180 eller læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk
Ansøgningen bedes udelukkende bestå af en motiveret ansøgning på maksimalt 1 side samt et CV inkl. nummereret publikationsliste, men ingen andre bilag.