Interesserer du dig for biler? Og er du udadvendt, kvalitetsbevidst og klar til at yde service i topklasse for vores kunder? Så har vi et spændende uddannelsesforløb til dig som reservedelselev hos Bin2Bil (Bjarne Nielsen) i Holbæk.
Vi er netop blevet en del af Bjarne Nielsen-bilhusene i Nielsen Car Group, og hos os får du en læreplads, hvor du lærer alt om reservedele, lagerlogistik og kundeservice. Du bliver en vigtig del af hverdagen på vores eftermarked, hvor du får oplæring i at håndtere både kunder og kolleger i en travl, men spændende hverdag.
Dine daglige arbejdsopgaver bliver blandt andet:
Ordrebehandling og fakturering
Lagerstyring, varemodtagelse og -bestilling
Ekspedition af kolleger og kunder ved disken
Tilbudsgivning og rådgivning om ekstraudstyr
Hvem er du?
Du kan være i gang med en ungdomsuddannelse eller have erfaring fra et andet erhverv – vi sørger for grundig oplæring fra bunden samt uddannelse som reservedelsekspedient. Derudover forestiller vi os, at du:
Har interesse for biler, service og logistik
Er ansvarsbevidst, mødestabil og pligtopfyldende
Kan lide at arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag
Er en teamplayer, der bidrager positivt til fællesskabet
Det får du
En uddannelse som reservedelsekspedient, som kombinerer forløb af erhvervsskole med praktisk erfaring i bilhuset. Derudover får du:
Grundig oplæring af erfarne kolleger i et moderne bilhus
Et stærkt socialt og fagligt fællesskab i et godt arbejdsmiljø
Erfaring med mange bilmærker – vi er autoriseret værksted, men servicerer alle biler
Karriere- og udviklingsmuligheder i Nielsen Car Group, som Bin2Bil er en del af
Om Bin2Bil
Bin2Bil er en veletableret forretning i Holbæk, som er i rivende udvikling. Vi er for nylig blevet en del af Nielsen Car Group – en af Danmarks største bilkoncerner med brands som Bjarne Nielsen, Bilernes Hus, Motorpoint, Dahl Pedersen og Leasing.dk. Den 1. januar får vi desuden Hyundai som nyt bilmærke i huset, hvilket giver endnu flere spændende opgaver.
Hos os er det vigtigt, at medarbejderne trives både fagligt og socialt. Succes opnår vi sammen, når vi løfter opgaverne med ansvar, pligtopfyldelse og arbejdsomhed. Vi har en moderne ledelsesstil, hvor ansvar, initiativ og udvikling er nøgleord – og hvor du i høj grad kan præge din egen hverdag.
Sådan søger du stillingen
Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores online ansøgningsformular – klik på knappen Søg stillingen her på siden.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte eftermarkedschef Allan Brandt på tlf. 59 48 06 04 eller mail aob@bin2bil.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!