Om virksomheden:
My Mobile Butik har eksisteret i mere end 10 år og er centralt placeret i København tæt på Hovedbanegården. Vi tilbyder professionel reparation af mobiltelefoner, tablets og computere med fokus på kvalitet, hurtighed og originale reservedele.
Stillingen:
Vi søger en medarbejder til vores værksted, som kan udføre tekniske reparationer på mobiltelefoner, tablets og pc’er. Arbejdet udføres i butikken, men er rent teknisk – ikke salg.
Arbejdsopgaver:
Reparation og vedligeholdelse af mobiltelefoner, tablets og computere
Udskiftning af skærme, batterier og andre reservedele
Fejlfinding på hardware og software
Test og kvalitetskontrol efter udført arbejde
Registrering af reparationer i systemet
Kvalifikationer:
Erfaring med reparation af mobiltelefoner og computere
Praktisk forståelse for elektronik og teknisk sans
Kan arbejde selvstændigt og struktureret
Omhyggelig og kvalitetsbevidst
Vi tilbyder:
Fast fuldtidsstilling med ordnede forhold
Arbejde i et professionelt værkstedsmiljø
Central beliggenhed i København
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV snarest muligt.