Service & Rengøring er en tværgående afdeling på Aalborg Universitetshospital der har ansvar for rengøringsydelsen i det nye hospitalsbyggeri i Aalborg Øst. Hospitalsbyen står færdigbygget og vi mangler derfor dig, der har lyst til at arbejde med rengørings- og serviceopgaver på Aalborgs nye supersygehus.Du har et stort servicegen, har professionel og seriøs tilgang til opgaven, og så er du en kollega der tager ansvar for et godt og humørfyldt arbejdsmiljø. Til gengæld kan vi tilbyde dig et spændende job med mening, gode muligheder for udvikling, og en ledelse der er tæt på og lytter. Sidst, men ikke mindst, tilbyder vi et stort fællesskab på en stor arbejdsplads med mange fantastiske kolleger. Dine opgaverVi søger en rengøringsmedarbejder til vores team, som skal varetage industrirengøring i Hospitalsbyen. Der vil være automatiseret forsyningskæde på det nye hospital, hvilket betyder at du vil spille en afgørende rolle i understøttelsen af anlægget, gennem dit rengøringsarbejde. Dette medfører ligeledes, at man vil komme til at arbejde i tæt samarbejde med automatikmedarbejdere, for at støtte anlæggets drift, hvorfor teknisk interesse er en fordel.
Opgaverne registreres i et onlinesystem (Dalux), som medarbejderne kan tilgå på smartphones. Derudover forventes det, at du selv er proaktiv til at se, hvilke opgaver der bør udføres. Samtidig skal du som bekendt være i stand til at indgå i samarbejde med automatikmedarbejderne, da de forskellige områder ikke kan tilgås frit, men i stedet skal koordineres med andet professionelt personale. I teamet er I fælles ansvarlige for arbejdet og der er en forventning, at I hjælper hinanden så alle kommer i mål med opgaverne. Arbejdsopgaverne koordineres af en koordinator, der går i Hospitalsbyen og teamet er tilknyttet en driftsleder fra Service & Rengøring.
I jobbet kræves det, at man hver dag bruge sikkerhedssko for at leve op til sikkerhedskrav. Derudover kan der nogle steder være krav om hjelm og vest.
MødetiderArbejdstiden tilpasses i dialog med automatik og logistik alt efter, hvordan behovet skifter i takt med deres arbejde. Mødetiderne i denne stilling kan forventes at ligge på alle tidspunkter af døgnet.
Når du starter hos osNår du starter hos os, får du et grundigt opstartsforløb, hvor du introduceres til opgaverne og vises rundt på pladsen.
Om dig- Du har erfaring indenfor industrirengøring og har stærke kompetencer, samt lyst til at arbejde indenfor faget.
- Du har interesse i at arbejde med rengøring i automatiserede områder med meget struktur.
- Du er afklaret med at arbejde på lift i højder.
- Du er parat til at påtage dig opgaver med vinduespolering
- Gode danskkompetencer er påkrævet, da det er nødvendigt for samarbejdet med dit team og på tværs af faggrupper. Alle arbejdsplaner og hygiejneinstrukser er også på dansk.
- Du kan anvende IT-systemer som digitalt opgavesystem og du skal tjekke din arbejdsmail minimum én gang om ugen.
- Du kommer til at omgås mange forskellige samarbejdspartnere og det er vigtigt for os, at du møder dem alle med et smil, ordentlighed og professionalisme.
- Du spotter af dig selv de steder, hvor vi kan blive endnu bedre – og siger det højt.
- Du har en fleksibel indstilling og er proaktiv. Du kommer til at arbejde i et team og på en arbejdsplads, hvor der sker ændringer og hvor der er behov for at finde nye løsninger. Det betyder, at arbejdsdagen tit udfolder sig anderledes, end du havde tænkt, da du mødte ind.
- Du er god til at samarbejde i et team, forstår at tage ansvar for både egne og teamets opgaver, ligesom du koordinerer opgaverne med dine kolleger.
Vi tilbyderDu bliver en del af en afdeling, hvor vi sætter barren højt for rengørings- og servicefaget. Du gør en forskel hver eneste dag for både patienter og dine kolleger på fremtidens hospital, og du er aldrig alene. Vi har et godt fællesskab med en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til alle. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi lytter til vores medarbejdere, og vi holder tavlemøder, hvor alle kan byde ind. Du får en stor grad af selvstændighed i jobbet med mange forskellige opgaver, ligesom der er mulighed for specialisering, mere ansvar og udvikling, hvis du har lyst til det. Inden længe flytter vi til Hospitalsbyen i Aalborg Øst, hvilket betyder nye spændende opgaver og endnu mere tværfagligt samarbejde i serviceblokken.
Om osService & Rengøring er en tværgående afdeling på Aalborg Universitetshospital. Vores kerneopgave er at levere diverse rengørings-, service- og logistikopgaver til hospitalets øvrige faggrupper. Opgaverne udføres på alle tilhørende matrikler til Aalborg Universitetshospital, i Aalborg, Farsø, Hobro, Thisted og Psykiatriens matrikler i Aalborg og Brønderslev samt regionale institutioner. Vi er cirka 500 medarbejdere, bl.a. linnedkonsulenter, logistikassistenter, rengøringsteknikere, portører og serviceassistenter.
Vi arbejder ud fra Region Nordjyllands ITOP-værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Vores mål er at professionalisere rengørings- og servicefaget samt ledelsen heraf, så vi fortsat kan være den bedste understøttende funktion for hospitalets øvrige faggrupper, udvide vores opgaveportefølje og sikre det bedst mulige forløb for patienterne.
Har du yderligere spørgsmål?Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Projektleder Alma Tabakovic på telefon 61 13 73 40 eller e-mail
a.tabakovic@rn.dk, eller du kan kontakte HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller e-mail
anders.thorsen@rn.dk.
Det praktiskeLøn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kursuser.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i starten juni.
Du søger stillingen ved at klikke på "søg job". Ansøgninger modtages
ikke på mail.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.