Vil du være med til at sikre driften på et af Danmarks mest moderne hospitaler?Er du dygtig til specialiseret rengøring – og har du interesse for teknik, systemer og samarbejde med automatikmedarbejdere?Du vil få et nyoprettet job, så vi leder efter dig, der kommer med en professionel og seriøs tilgang til opgaven, og som tager ansvar for et godt og humørfyldt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et stort fællesskab på en meningsfuld arbejdsplads med mange fantastiske kolleger.Om jobbet Du bliver en del af Service & Rengøring på Aalborg Universitetshospital – en afdeling, hvor vi leverer høj kvalitet, samarbejder på tværs og hver dag er med til at gøre en forskel for både patienter og kolleger.
I Hospitalsbyen er store dele af logistikken automatiseret. Det betyder, at din rolle som rengøringsspecialist ikke alene handler om at gøre rent – men også om at bidrage til driftsstabilitet og sikkerhed i anlæggene. Du vil indgå i tæt samarbejde med automatik- og teknisk personale og får en arbejdsdag, der både er praktisk og samarbejdsorienteret. Arbejdstiden kan placeres på alle tider af døgnet og tilpasses i dialog med automatik og logistik. Sikkerhedssko er påkrævet – og i nogle områder også hjelm og vest.
Dine arbejdsopgaver:
- Du skal udføre industrirengøring i tekniske og automatiserede områder.
- Du skal understøtte den automatiserede forsyningskæde via målrettet rengøring.
- Du skal koordinere adgang og opgaver med automatikmedarbejdere.
- Du skal dokumentere opgaver i det digitale system Dalux via smartphone.
- Du skal bidrage til driftsstabilitet, hygiejne og et godt samarbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde digEt job med mening og ansvar, hvor du understøtter driften på Nordjyllands største hospital. Når du starter, har vi tilrettelagt et grundigt oplæringsforløb. Du følges med en erfaren kollega, som introducerer dig til opgaver, rutiner og dine nye kolleger. Du vil få mulighed for faglig og personlig udvikling, herunder specialisering. Jobbet indebærer et tæt samarbejde med teknikere og I vil sammen få indflydelse på løsningerne på opgaverne. Service og Rengøring arbejder ud fra Region Nordjyllands ITOP-værdier, Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme, og vi kan tilbyde dig en plads i et stærkt fællesskab med dygtige kolleger og en uformel omgangstone.
MødetiderArbejdstiden tilpasses i dialog med automatik og logistik alt efter, hvordan behovet skifter i takt med deres arbejde. Mødetiderne i denne stilling kan forventes at ligge på alle tidspunkter af døgnet.
Stillingen er på 37 timer i gennemsnit om ugen.
Om dig og din baggrund- Du har sikkert erfaring med eller interesse for industrirengøring og tekniske anlæg.
- Du befinder dig godt i et struktureret miljø og har teknisk nysgerrighed.
- Har det fint med højder og liftarbejde.
- Er klar på at påtage dig vinduespolering og andre specialopgaver.
- Har gode danskkundskaber – både mundtligt og skriftligt.
- Kan bruge IT-systemer og skal tjekke din arbejdsmail jævnligt.
- Er fleksibel og kan tilpasse dig forandringer og varierende mødetider.
- Er samarbejdsorienteret og er med på at løfte i flok.
Om osService & Rengøring er en tværgående afdeling på Aalborg Universitetshospital. Vores kerneopgave er at levere diverse rengørings-, service- og logistikopgaver til hospitalets øvrige faggrupper. Opgaverne udføres på alle tilhørende matrikler til Aalborg Universitetshospital i Aalborg, Farsø, Hobro, Thisted og Psykiatriens matrikler i Aalborg og Brønderslev, samt regionale institutioner. Vi er cirka 500 medarbejdere, bl.a. linnedkonsulenter, logistikassistenter, rengøringsteknikere, portører og serviceassistenter.
Hvis du har spørgsmål Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Projektleder Alma Tabakovic, tlf. 61 13 73 40, mail: a.tabakovic@rn.dk
HR- og BI-konsulent Anders Thorsen, tlf. 40 31 45 50, mail: anders.thorsen@rn.dk
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Individuel lønvurdering sker på baggrund af erfaring og evt. kurser.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34. Der vil være opstart i jobbet den 1/10 eller efter aftale. Du får din daglige gang i Hospitalsbyen, Aalborg Øst.
Ansøg via linket “Søg job” – vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Om Region NordjyllandVi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på
www.rn.dk.