Rengøringsmedarbejder til Skive Kaserne

fuldtid
Rengøringsmedarbejder til Skive Kaserne
  • Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Skive Kaserne
  • Sdr. Boulevard 15, 7800 Skive
Rengøringsassistent til Skive Kaserne

Er du en erfaren og dygtig rengøringsassistent? Har du evnen til at bemærke detaljer og levere god rengøring? Så er du måske vores nye kollega!

Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, med medarbejdere i hele landet. Vi har 28 etablissementspartnerelementer, hvor vi sikrer en lokal tilstedeværelse og nærhed til brugerne.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.

Vi håndterer alle forhold som relaterer sig til Facility Management og til det at forvalte faciliteterne lokalt på Skive Kaserne og underlagte enheder. Vi arbejder tæt sammen for at skabe fælles fokus med lokal forståelse.

Om stillingen

Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde og et positivt arbejdsmiljø. Det er vores opfattelse, at et velfungerende team er essentielt for at nå vores mål, og vi tilstræber at skabe et miljø, der fremmer trivsel og effektivitet for alle.

Hos os vil du blive en del af et team, der værdsætter din indsats og anerkender dine bidrag. Vi tilbyder en positiv og respektfuld arbejdskultur, hvor du vil have mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt. Vi tror på at skabe en arbejdsplads, hvor du kan trives og være motiveret til at levere dit bedste hver dag.

Dine ansvarsområder vil omfatte:

  • effektiv og professionel udførelse af rengøringsopgaver,
  • planlægning og koordinering af daglig rengøring,
  • udførelse af synlig rengøring,
  • sikring af høj kvalitet i kundekontakten,
  • erhvervsrengøring i forskellige lokaler,
  • ugentlig og periodisk rengøring på andre områder tilhørende Skive Kaserne,
  • egenkontrol af udført arbejde,
  • sidemandsoplæring af nye kolleger
  • serviceminded og imødekommende adfærd over for kunder.
Om dig

Vi søger først og fremmest en god kollega, der kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø og samarbejde med kollegerne i rengøringsteamet i en travl hverdag. Du er en person, der er villig til at assistere andre og dele din viden og erfaring inden for rengøring. Du er åben, har en opløftende energi og er klar over, hvordan andre har det.

Som rengøringsassistent er det vigtigt, at du er dygtig til at se detaljer og evnen til at levere god rengøring. Du er en imødekommende og ansvarsbevidst person, der kan arbejde på egen hånd og effektivt med et godt overblik.

Som rengøringsassistent på Skive Kaserne vil du have kontakt med vores brugere og besøgende, så det er vigtigt, at du er serviceminded og imødekommende. Du skal kunne kommunikere klart og høfligt på dansk og være i stand til at håndtere eventuelle spørgsmål eller anmodninger fra vores kunder.

Du skal være organiseret og kunne tilpasse dig ændrede omstændigheder eller ekstraopgaver, der kan opstå i en travl hverdag. Derudover er du initiativrig, tager ansvar for opgaverne og lægger gerne det ekstra arbejde i, at finde løsningen på et problem eller en udfordring.

Det er essentielt, at du kan tilpasse dig skiftende krav og situationer.

Det er et krav, at du har kørekort B.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skive

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne Langtved på 5115 2659 eller Bente Zabel på 2541 5344.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 26 maj 2025.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommando

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk





Log ind