ARoS søger 2 nye medarbejdere til rengøringsafdelingen
Vil du være med til at skabe rammerne for en god museumsoplevelse for vores gæster? På ARoS spiller rengøringen en afgørende rolle for, at alle besøgende mødes af et rent og indbydende museum.
Om stillingen
Som medarbejder i ARoS’ rengøringsafdeling bliver du en del af et fast team på ca. 30 engagerede kolleger i forskellige aldersgrupper. Du vil arbejde tæt sammen med 9 faste kolleger i dagligdagen og være med til at sikre, at ARoS fremstår indbydende for både gæster og medarbejdere - hver eneste dag.
ARoS er et hus fuld af liv. Rammerne forandrer sig flere gange årligt i takt med nye udstillinger og arrangementer, og derfor vil dine arbejdsopgaver også være varierede. Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og hjælper hinanden med at løse opgaver og udfordringer, når de opstår.
Du ansættes enten på 30 timer eller 37 timer om ugen efter aftale.
Dine primære arbejdsopgaver
Du vil arbejde med rengøring af mange forskellige områder, hvilket giver en varieret hverdag og gode muligheder for både ansvar og udvikling af nye kompetencer.
Vi søger dig, som
Arbejdstid
Du vil indgå i en vagtordning, hvor arbejdet fordeles på alle ugens dage, med weekendvagt hver 4. weekend. De fleste vagter placeres inden for de nedennævnte tidsrum, men arbejdstiderne kan variere i takt med museets aktiviteter.
Hverdage: kl. 6.00-20.00
Weekender: kl. 6.00-16.30
Vi tilbyder
Ansøgningsproces
Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen, når de rette kandidater er fundet. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt - dog senest 1. maj 2026.
Stillingen refererer til afdelingsleder Anette M. Egebjerg, som du er velkommen til at kontakte på 29 63 53 31, hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen i ARoS’ rengøringsteam.
Om ARoS
ARoS er et internationalt kunstmuseum midt i Aarhus med fem gallerier og en hel etage dedikeret til installationskunst. I 2025 havde ARoS tæt på 650.000 gæster, hvilket gør os til et af Danmarks mest besøgte museer. Med den kommende udvidelse, As Seen Below - The Dome, a Skyspace by James Turrell og nye kunstneriske satsninger har vi ambitiøse mål om at tiltrække endnu flere gæster.