Rengøringsassistenter til Antvorskov Kaserne ved Etablissement- og Terrænkommandoen

fuldtid
Rengøringsassistenter til Antvorskov Kaserne ved Etablissement- og Terrænkommandoen
  • Forsvarets Kantine og Rengøring Antvorskov
  • Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse
Rengøringsassistenter til Antvorskov Kaserne ved Etablissement- og Terrænkommandoen

Har du lyst til at forbedre forholdene for medarbejdere og gæster på Antvorskov Kaserne?

Er du serviceminded og god til at gøre rent, så er du måske vores nye rengøringsassistent hos os på Antvorskov Kaserne.

Om os

Etablissement- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi sikrer varme, lys, vand osv. samt udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, opgaver ude på arealerne, rengøring, samt meget mere.

Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold m.m.

Tidligere har mange af disse opgaver været udført af en ekstern leverandør. Men vi har hjemtaget flere af arbejdsgaverne, for bedre at understøtte hverdagen i Forsvaret og det operative behov.

Vi søger 2 rengøringsassistenter til Antvorskov Kaserne, da vi har fået flere bygninger og en kollega har valgt at gå på pension/efterløn.

Om stillingen

Du bliver en af Etablissement kommandoens lokale repræsentanter og kontaktperson for brugerne. Du opbygger et indgående lokalkendskab til etablissementet, der gør at du kan yde den optimale service.

Du bliver en del af et team på 14 kvalificerede medarbejdere, hvorfor vi vægter gode samarbejdsevner højt.

Vi tilbyder:

• Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold, samt gode kollegaer.

• En grundig oplæring i rengøring efter Insta 800.

• En arbejdsuge på 37 timer.

• Betalt frokostpause.

• En arbejdstid hovedsageligt i tidsrummet fra kl. 06:00 til kl. 15:00, men der kan forekomme arbejde i weekend og på helligdage.

Om dig

Det er en klar fordel, hvis du har arbejdet med rengøring før, men vi skal nok sikre dig en grundig oplæring. Du taler, læser og forstår dansk.

Dine kolleger værdsætter dig for din konstruktive dialog med dem. Herudover har du et godt humør, også når vi har travlt.

Du er serviceminded har en evne til at tilpasse dig forskellige situationer, og du er god til at overskue dine arbejdsopgaver.

Du skal være i besiddelse af et gyldigt kørekort til kategori B.

Det er også krav at du vil deltage aktivt i din egen og fælles videreuddannelse.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Slagelse.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Er du blevet nysgerrig eller har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til serviceleder for rengøringsafdelingen på Antvorskov kaserne, Preben Nyvang på telefon 2160 1910.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 31. maj 2025. Vi holder samtaler løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk.

OM ETABLISSEMENT OG TERRÆNKOMMANDOEN

Etablissement og terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.



Log ind