Rengøringsassistent til kostskolemiljø

fuldtid
Rengøringsassistent til kostskolemiljø
  • Roskilde Tekniske Skole
  • 4000 Roskilde

Vi søger en rengøringsassistent til en fuldtidsstilling på Landbrugsskolen Sjælland, Ledreborg Allé 50 i Roskilde, hvor der bor 125 unge mennesker og voksne kursister.

Jobbet

Ønsker du en hverdag, hvor du bliver en del af en medarbejdergruppe, der tager et fælles ansvar for, at skolehjemmet kan tilbyde vores elever optimale rammer i både undervisningen og fritiden? En hverdag hvor vi hjælper og støtter hinanden? Her på skolen kan du forvente respekt om dig, dine kompetencer og arbejdsopgaver. Dine primære opgaver vil være:

  • Rengøring af undervisningslokaler, kontorer, fællesarealer og toiletfaciliteter
  • Hovedrengøring på elevværelser efter fraflytning som sker løbende over året
  • I forbindelse med eksterne arrangementer er du en del af et team, som udfører og koordinerer rengøringen.

Kompetencer

Du er fleksibel og har lyst at arbejde i et miljø med mennesker og mange kontakter i løbet af hverdagen. Du er vores eneste rengøringsassistent og derfor forventer vi, at du:

  • Trives med at arbejde selvstændigt
  • Har erfaring med erhvervsrengøring og er kvalitetsbevidst 
  • Har lyst til at koordinere med køkken, administration og pedel
  • Er serviceminded, omstillingsparat og møder vores elever og kursister med et smil

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Du ansættes i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører og specialarbejdere m-fl. mellem Finansministeriet og 3F.
Din arbejdstid vil være fra 6.00 – 13.30 og fredag fra 6.00 – 13.00.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Martin Holbek, mho@rts.dk eller telefon 30180131.

Stillingen ønskes besat 1. juni 2025 01-06-2025 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med CV og kopi af relevant dokumentation samt referencer skal være skolen i hænde senest den 19. maj 2025  19-05-2025.

Stillingen kan kun søges via skolens karriereside.

Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx . Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk 

 

Log ind