Rengøringsassistent til Etablissement- og Terrænkommandoen ved Flyvestation Aalborg Vil du være med til at skabe rene, trygge og indbydende rammer for både for medarbejdere og gæster på Flyvestation Aalborg? Er du serviceminded, og god til at gøre rent, så er du måske vores nye rengøringsassistent hos os på Flyvestation Aalborg.
Om os Etablissement- og Terrænkommandoen leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring.
Om stillingen Du får ikke alene et spændende job i historiske omgivelser, du er også med til at kvalitetssikre driften og rengøringsydelsen til vores kunder.
Dine kerneopgaver er: - At varetage opgaverne effektivt og professionelt.
- At planlægge og koordinerer den daglige rengøring.
- At være synlig over for dit team og kunderne.
- At udføre erhvervsrengøring i forskellige lokaler.
- At bestille rengøringsmidler mv.
- At udføre egenkontrol.
Du bliver medlem af et team på 16 dedikerede medarbejdere, hvor vi vægter et godt samarbejde højt. Vi tilbyder:
- Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold - og fantastiske kollegaer
- En grundig oplæring.
- En arbejdstid i tidsrummet 06:00 til 14:00.
- En arbejdsuge på 37 timer, inkl. frokostpause.
Om dig Det er en fordel, hvis du har arbejdet med rengøring før, men vi skal nok sikre dig en grundig oplæring. Du taler, læser og forstår dansk.
Dine kolleger værdsætter dig for din konstruktive dialog med dine kolleger. Herudover har du et godt humør -også når vi har travlt.
Du er serviceminded, og du er god til at overskue dine arbejdsopgaver.
Du har et gyldigt kørekort til kategori B.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Aalborg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for ETAB partnerelement Flyvestation Aalborg Mads Klug på 2481 4436 eller driftsleder Anders Uhrenholt på 4023 1204.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 12. september 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk.
OM ETABLISSEMENT- og TERRÆNKOMMANDOEN Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.