Rengøringsassistent(er) til kontor

deltid
Rengøringsassistent(er) til kontor
  • TEXTA A/S
  • Gunnar Clausens Vej 78, 8260 Viby J

Hos Texta leder vi efter en (eller to) rengøringsassistenter til at gøre rent på vores kontor i Viby J to gange ugentligt.

Texta er et marketingbureau med kontor i Viby J. Vi sidder cirka 40 medarbejdere, som alle sidder med kontorarbejde. Og nu har vi brug for en kollega, der kan sørge for, at kontoret holdes rent og pænt.

Om stillingen

Stillingen er på 8-10 timer om ugen, og vi er åbne for, at den deles mellem to personer. Arbejdstiden ligger aften og weekend (når kontoret er tomt), men vi er ret fleksible i forhold til den eksakte mødetid.

Der skal gøres rent to gange ugentligt – én gang midt på ugen og én gang i weekenden. 

Vi søger en kollega, der er:

  • selvstændig: Du vil som regel være den eneste på kontoret i din arbejdstid – derfor skal du trives med selvstændigt arbejde.

  • taler dansk eller engelsk: Det er vigtigt for os med løbende kommunikation, så vi kan sikre en god arbejdsgang.

  • grundig: Vi forventer et rent kontor, og derfor skal vi kunne regne med, at du gør dit arbejde ordentligt.

Det er ikke et krav, at du har erfaring fra et tidligere rengøringsjob. Vi forestiller os, at stillingen er relevant som eksempelvis flexjob eller studiejob. Er I to venner, der gerne vil varetage rengøringen sammen, er vi åbne for den løsning.

Er du det næste medlem af #teamtexta?

Sidder du og tænker, at det lyder som lige noget for dig? Så send en kort ansøgning og et CV til job@texta.dk hurtigst muligt. Husk at skrive titlen på stillingen i emnelinjen.

Samtaler gennemføres løbende, og vi rekrutterer, så snart vi finder den rette kandidat. 

Har du spørgsmål til stillingen eller til Texta generelt, må du endelig gerne kontakte rekrutteringsansvarlige Louise Lundgreen på louise@texta.dk eller 71 79 05 09.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind