Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Inden du læser videre, vil vi gøre dig opmærksom på, at du kan søge jobbet på en anden måde end gennem ansøgning og CV. Send en sms til 30 94 94 01 med et par ord om dig selv, din erfaring og hvorfor du søger jobbet – så aftaler vi, hvornår vi kan snakkes ved om mulighederne.
Et fokus på det gode liv
Plejehjemmet Hornbækhave er en selvejende institution og en del af organisationen OK-Fonden. Vi, og OK-Fonden, har fokus på hjemligheden og respekten for det enkelte menneskes behov, ønsker og drømme, hvilket ses i alt, vi gør. Kort sagt har vi fokus på det gode liv.
Som husassistent bliver du en del af et team, hvor du arbejder efter en plan med dine ansvarsområder, samtidig med at man i teamet er fleksible og hjælper hinanden. Hygiejne og rengøring på et plejehjem er yderst vigtigt, og vi betragter rengøring som et fag. Du vil modtage en grundig introduktion og oplæring.
Du har tæt kontakt med plejehjemmets beboere, og mange beboere nyder den uformelle snak, når du gør rent i boligerne.
Hornbækhave er et nybygget, æstetisk og rengøringsvenligt plejehjem, hvor du skal være med til at sikre den rette rengøringsindsats, så beboernes hjem er rent, og huset vedligeholdes bedst muligt.
Vi har et stærkt fællesskab på tværs i huset, og du får et nært samarbejde med pleje, terapeuter, køkken og teknisk service, da der er mange opgaver, hvor man hjælper hinanden. Igennem samarbejdet får du mange kollegaer og er en del af et samlet hus.
Hvis du stadig er nysgerrig og vil vide lidt mere, så tøv ikke med at kontakte Plejehjemschef Lene Ullmann, mail: lul@ok-fonden.dk, tlf. 30 94 94 01.
Se mere på Facebook ”OK-Fonden Hornbækhave” eller på vores hjemmeside.
Vi håber meget at høre fra dig.
Mange hilsner
Dine kommende kollegaer