Brænder du for at gøre en forskel og vil du være med til at skabe varige forandringer for unge og familier?
Har du lyst til at gøre en forskel for unge, der har brug for støtte til at skabe struktur og udvikling i deres hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger socialkonsulenter, der brænder for at hjælpe unge i udsatte positioner med at opnå større trivsel og selvstændighed.
CareComp er en privat, social organisation, der arbejder tæt sammen med offentlige myndigheder. Vi har mange års erfaring på socialområdet og samarbejder med kommuner på tværs af landet.
Vores arbejde bygger på vores værdier: medansvar, nærvær, troværdighed, udvikling gennemsigtighed og resultater.
Din rolle som kontaktperson:
Som kontaktperson får du en central rolle i den unges eller familiens hverdag. Du bliver en stabil, nærværende voksen, der både støtter, udfordrer og motiverer.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Skabe struktur og forudsigelighed i den unge/familiens hverdag
Støtte den unge i skole, uddannelse, job eller anden beskæftigelse
Arbejde med relationsdannelse, trivsel og selvstændighed
Samarbejde med forældre, netværk og offentlige myndigheder
Dokumentere indsatsen i vores digitale system og sikre gennemsigtighed i samarbejdet
Stillingen er på 5–15 timer pr. uge med mulighed for fleksibel planlægning i dialog med den unge/familien og organisationen.
Vi søger en kollega, der:
Har relevant teoretisk viden inden for arbejdet med unge og familier
Har erfaring med socialpædagogisk arbejde eller anden relevant baggrund
Kan tænke kreativt og finde løsninger, der passer til den enkelte situation
Arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
Udviser empati, forståelse og handlekraft
Motiveres af at skabe positive forandringer i unges liv
Vi tilbyder:
Et meningsfyldt arbejde, hvor du gør en forskel for unge og familier i svære livssituationer
Stor grad af indflydelse på din arbejdsdag
Et moderne, digitalt værktøj, som understøtter registrering, kvalitetssikring og gennemsigtighed i samarbejdet med borgere og myndigheder
Et arbejdsmiljø præget af anerkendelse og respekt for fagligheden
Udfordrende og spændende opgaver med ansvar
Ansøgning:
Kan du se dig selv i vores værdier, og har stillingen vakt din interesse? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsmodul på https://www.carecomp.dk/job. Du finder modulet nederst på siden, når du klikker på linket.
Bemærk:
Ansøgningen skal vedhæftes et profilbillede for at blive behandlet.
Når ansøgningen er sendt, vil du se en bekræftelsesboks af din indsendelse på hjemmesiden.
Bemærk du vil ikke modtage en bekræftelsesmail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på info@carecomp.dk