Relationsstærk pædagog til Specialcenter

fuldtid
Relationsstærk pædagog til Specialcenter
  • Bramdrup Skole - Specialcenter
  • Akseltorv 1 6000 Kolding

Arbejdssted: Bramdrup Skole - Specialcenter
Arbejdstid: Fuld tid på hverdage inden for tidsrummet 6.30 - 17.00
Ansættelsestidspunkt: 1. august 2025

Bramdrup Skole - Specialcenter søger en faglig og nysgerrig pædagog, der med passion for børn og unge med særlige behov, kan være med til, at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at alle elever får et godt og indholdsrigt liv med livsduelighed og livskvalitet. 

Hvem er vi?

Bramdrup Skole - Specialcenter er en afdeling på Bramdrup Skole. Bramdrup Skole er en folkeskole med ca. 560 fantastiske elever fra 0.-9. klasse.
Specialcentret huser 62 elever fra 0.-9. klasse. Eleverne kommer fra hele Kolding kommune og er alle visiteret via PPR.
Eleverne i specialcenteret er meget forskellige, men fælles for dem er, at de har udfordringer inden for opmærksomhed, impulsivitet og manglede koncentration. Dette udfordrer ofte elevens muligheder for læring socialt så vel som fagligt.

Du vil blive en del af en kompetent medarbejdergruppe hvor der er en god blanding af både lærere og pædagoger. Du vil opleve en ledelse der er tæt på. Carsten og Vivi har kontor ude i afdelingen så vi er til rådighed for faglig sparring når behovet opstår. Vi deltager også til teammøder, møder med forældre og eksterne efter behov.

Børnesyn
Grundsynet bag vores pædagogiske arbejde er at ”børn gør det godt hvis de kan”. Det betyder, at hvis børn ikke gør det godt, er det fordi der kommer noget i vejen. Vi er nysgerrige på, at finde ud af, hvad der står i vejen for hensigtsmæssig adfærd. Uhensigtsmæssig adfærd er ikke noget barnet bærer i sig, men noget der opstår, når der er ubalance mellem det, barnet kan, og de krav og forventninger, der bliver stillet til barnet. Det betyder, at vi forholder os empatisk, imødekommende og nysgerrig overfor barnets udfordringer og vi møder børnene, der hvor de er og justerer på vores krav og forventninger.

Pædagog på Bramdrup Skole - Specialcenter
Skal du være pædagog her, skal du være uddannet pædagog med stærke relationelle evner i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Vi søger en pædagog, der sammen med et kompetent team af både lærere og pædagoger kan skabe den struktur og de rammer der gør, at læring skaber glæde og giver mening for eleverne.
Vi forventer at du både selvstændigt og sammen med teamet kan igangsætte læringsaktiviteter, der er tilpasset både gruppen og den enkelte, også i rammer ud af huset. Vi har investeret i en 9 personers bus, som gør det muligt at udvide rammen for vores tilbud. Du skal kunne finde glæde og motivation i at arbejde med børn og unge fra indskoling og SFO og op til udskoling.

Vi har brug for en pædagog med erfaring og lyst til arbejdet børn og unge med socio-emotionelle udfordringer herunder teenage- og pubertetsproblematikker, kravafvisende adfærd, lavt selvværd, angst, skolefravær mm.

Flere oplysninger
Læs mere på vores hjemmeside bramdrup-skole, herunder Specialcenter

Du er velkommen til at kontakte Carsten eller Vivi for nærmere oplysninger
Afdelingsleder Carsten Boesen 27 51 27 64
Pædagogfaglig leder Vivi Klemmensen: 28 95 18 81

Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til BUPL's overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter principperne for Ny Løn.

Reference: Vi opfordrer til, at du på din ansøgning angiver en eller flere referencer.

Ansøgningsfrist: onsdag den 18. juni. kl. 12:00

Samtaler: tirsdag den. 24. juni fra kl. 14:00. Samtalen vil være af 1 times varighed hvori der vil indgå en case.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Se evt. mere på Bramdrup Skoles hjemmeside: https://bramdrup-skole.aula.dk/ eller vores Facebookside https://da-dk.facebook.com/bramdrupskole/ 

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind