Relationsstærk og tydelig afdelingsleder til Toruplund i Specialområde Autisme

fuldtid
Relationsstærk og tydelig afdelingsleder til Toruplund i Specialområde Autisme
  • Region Midtjylland
  • 8722 Hedensted
  • Banker dit hjerte for ledelse og socialfaglighed? Ønsker du at bidrage til et motiverende miljø, hvor både medarbejderne og borgerne trives og udvikler sig? 
  • Er du en tydelig, lyttende og involverende leder, der samtidig kan træffe beslutninger, når det er nødvendigt? 
  • Vil du være med til at udvikle driften, arbejdsmiljøet og fagligheden på tværs af vores fire afdelinger? 

Vi kan allerede høre dit JA! Skynd dig derfor at læse videre. 

Om Toruplund 

Toruplund er et botilbud for 9 voksne borgere med autismespektrumforstyrrelser og udviklingshandicap. Målgruppen er indskrevet i henhold til ABL §105 og §85. Hver borger har individuelle bestillinger og handleplaner. Borgerne på Toruplund har alle et stort støttebehov, ligesom de har behov for nærvær, struktur, forudsigelighed og tryghed.   

Som tilbud arbejder vi ud fra Specialområde Autismes faglige fundament.  

Om ledelsesopgaven 

Som afdelingsleder har du en central rolle i at skabe et godt samarbejdsklima med tydelige forventninger og klare rammer. Du har desuden ansvaret for, at det pædagogiske arbejde altid er baseret på faglig og metodisk praksis. 

Du bliver leder for ca. 25 dygtige medarbejdere plus vikarer i en afdeling, som er kendetegnet ved høj faglighed og nysgerrighed på faglig udvikling.   

Du refererer til tilbudslederen, som bedriver den overordnede strategiske ledelse. Sammen med tilbudslederen er det dit ansvar at sikre, at den daglige opgaveløsning stemmer overens med vores værdier og visioner. 

Din ledelsesstil er præget af tillid og autonomi, hvor du giver medarbejderne ansvar og frihed til at udføre deres arbejde. Det kræver, at du er tilgængelig, nærværende og har en stærk evne til at skabe relationer, følgeskab og retning. 

Dine ansvarsområder er bl.a.:  

  • Ledelse, understøttelse og sparring med den socialfaglige koordinator, arbejdstidsplanlægger, AMR og medarbejderne. 
  • Understøttelse af bl.a. implementeringen af den nye takststruktur og LA2U – og på sigt Intensive Interaction. 
  • Ansvar for, at ressourcer og kompetencer anvendes optimalt i arbejdet med borgerne og i afdelingen. 
  • Forebyggelse og håndtering af magtanvendelse i samarbejde med den socialfaglige koordinator med fokus på læring og selvbestemmelse. 
  • Aktiv deltagelse i et dynamisk ledelsesteam, der arbejder på tværs af vores fire afdelinger. 

Vi søger en afdelingsleder, der: 

  • Har en faglig relevant uddannelse  f.eks. som pædagog og gerne lederuddannelse (dog ikke krav). 
  • Har ledelseserfaring.  
  • Har erfaring med autisme og/eller udviklingshandicap. 
  • Er tydelig i sin ledelsesstil og formår at sætte retning og skabe struktur. 
  • Har en naturlig ro, empati og integritet, der understøtter både relationer og opgaveløsningen. 
  • Bidrager aktivt til fælles ledelse og samarbejde på tværs af Specialområde Autisme – bl.a. gennem det tværgående netværk for afdelingsledere. 

Du kan forvente, at din tilbudsleder leder dig gennem:  

  • Tillidsbaseret og dialogorienteret ledelse: Du vil blive mødt med stor tillid og få det nødvendige spillerum til at træffe beslutninger og lede selvstændigt. Åben kommunikation og løbende dialog er centrale elementer i vores samarbejde, hvor vi deler perspektiver og erfaringer for at finde de bedste løsninger sammen.  
  • Fokus på resultater gennem samarbejde: Du vil blive ledet af en leder, der ser samarbejde som nøglen til succes. Jeg værdsætter tværfaglighed og skaber kontinuerligt sammenhæng på tværs af afdelinger og teams. Samtidig vil jeg støtte dig i at få dine kompetencer i spil, så vi sammen opnår konkrete resultater. 
  • Løbende læring og forbedring: Jeg stræber efter at forbedre os som team og organisation. Jeg forventer, at vi lærer af både vores fejl og succeser, deler viden og arbejder systematisk med udvikling, så vi bliver endnu bedre – både individuelt og som team 

Er du klar til at tage næste skridt i din lederkarriere?  

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lind Einarsdóttir på linein@rm.dk eller tlf. 51421957 

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn mellem din faglige organisation og Region Midtjylland. 

Rekrutteringsproces 

Ansøgningsfristen er til 20 april.  Første samtalerunder finder sted 24. april og anden runde 28. april. Tiltrædelse 1. juni 2025. I din ansøgning vil vi meget gerne læse, hvordan du lykkes med at være tilgængelig, nærværende og skabe relationer i din ledelse.  

Om specialområde Autisme

Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme.  
Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter 300 borgere og har ca. 400 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.  

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.  

Vi har egen konsulentafdeling og autismeuddannelse, ligesom vi understøttes af et sekretariat med specialister inden for HR, løn og personale, it og økonomi, et matchningsteam ift. kommunesamarbejdet, en arbejdsmiljøkoordinator, en kursusadministration og andre tværgående enheder. Vi har et tæt samarbejde med områdeledelsen, som består af en faglig udviklingschef, to viceområdechefer og en områdechef.  

Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk.   


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind