Er du vores nye kollega, som vil være med til at gøre en forskel for børn med særlige behov?Vi søger en dygtig lærer med ressourceorienteret syn på elevers læring og trivsel.
Om jobbetVi søger en dygtig lærer til vores specialafdeling, hvor målgruppen er elever med særlige specialpædagogiske behov grundet bevæge- og/eller funktionsnedsættelser 0.-10. klassetrin. Alle eleverne i Fønix er visiterede hertil af S-PPR.
Vi har behov for, at du kan dække følgende fag:
- Dansk
- Tysk (både i special og almen)
Derudover vil det være godt, hvis du har liniefag eller kompetencer til at dække nogle af disse fag:
- Musik
- Håndværk og design
- Naturfag
I Fønix arbejder vi i selvstyrende teams, hvor du vil indgå i et forpligtende samarbejde med lærere og pædagoger, hvor I sammen har det overordnede ansvar for elevernes læring, udvikling og trivsel. Man er altid flere voksne i klasserummet.
Forældrene ses som vigtige medspillere i arbejdet med at skabe livsduelige mennesker. I forhold til tyskundervisningen har vi brug for, at du kan læse nogle tyskhold i almendelen på Rosengårdskolen.
Om digDu har ønske om at være med til at gøre en forskel for børn og unge i deres skolegang med afsæt i deres individuelle udfordringer og behov.
Vi forventer, at du:
- Kan skabe motiverende og differentieret undervisning i inkluderende læringsmiljøer
- Kan beherske tydelig klasserumsledelse
- Ser relationsdannelse som en nødvendighed for elevernes læring og trivsel
- Har erfaring inden for det specialpædagogiske arbejde – eller er villig til at udvikle dig inden for det område
- Har gode samarbejdskompetencer på tværs af faggrupper
- Kan tage udgangspunkt i den enkelte og anerkende deres forskelligheder som en styrke
- Trives i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens med stort behov for omstillingsparathed
- Ser muligheder frem for begrænsninger
Vi forventer, at du er bevidst om, at arbejdet indenfor det specialpædagogiske felt kan være belastende, da vores elever kræver meget af os, men også meget givende. Du skal være motiveret af arbejdet med det hele menneske, hvor både det faglige, personlige og sociale for hver elev er i spil set i klassekonteksten.
Om osSpecialafdelingen Fønix er en del af Rosengårdskolen, som er en folkeskole med i alt 450 elever i en almen skole 0. – 9. klasse samt 100 elever i specialafdelingen Fønix. Vi er på alle måder en mangfoldig skole, hvilket vi ser som en stor styrke. Vi er i alt ca 110 ansatte, hvoraf de 55 er lærere.
Vi tror på, at trivsel, faglighed og dannelse skaber livsduelige mennesker. Dette er grundlaget for arbejdet på Rosengårdskolen. Vi arbejder ud fra et inkluderende tankesæt – at alle elever skal opleve sig som en del af et fællesskab – samtidig med at vi har et stort fokus på fagligheden. Vores klasse-, årgangs- og fagteams er grundstenene i samarbejdet om dette.
Vi tilbyderSom lærer på Rosengårdskolen bliver du en del af en stærk faglig og social personalegruppe med engagerede og motiverede kolleger, hvor der er gode muligheder for videreudvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid med ansættelse pr. 1. august 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Tor Bjerregaard på tbje@odense.dk, 51 42 87 37 eller afdelingsleder Charlotte Lichtenstein på
chbli@odense.dk, 21 63 02 99.
Du kan læse mere om os på
Rosengaardskolens hjemmeside og
Fønix's hjemmeside.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er mandag 9. juni 2025. Vi afholder samtaler i uge 24-25.